:: Forum › Sikring af marker
-> Fortæl om dine oplevelser

#1: Sikring af marker Forfatter: Amund Segerhard [Amund]Viborg IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 3:06 pm
    ----
Hej alle
Jeg vil gerne høre andres meninger om følgende oplevelse jeg har haft.

En af mine bedste marker som jeg har gået på i 2 år, er kommet mange detektorfolk for ørene, efter museet havde arrangeret en detektor aften, hvor mange fundsteder i vores område blev fremvist.
Lodsejeren på den mark jeg går på, er på det sidste blevet kontaktet af mange detektorfolk, og han har sagt til dem at det er i orden, men at der gik en anden.
En af dem gør så det rigtige at spørge om hvem der går der, og der melder jeg mig.
Da jeg siger at jeg gerne selv vil gå på marken, får jeg at vide at det er lodsejeren der bestemmer, og at jeg ikke havde sikret marken ved at sige udtrykkeligt til lodsejeren at der ikke må gå andre end mig.
Det er det jeg gerne vil spørge om? Er det normalt at man skal huske at "sikre sine marker", og hvis man ikke gør det er det bare ærgerligt. Gør alle I andre det?

#2: Re: Sikring af marker Forfatter: Steen Agersø [agersoe]Ærø IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 3:23 pm
    ----
Personligt synes jeg, at det er HELT urimeligt, at andre detektorfolk møver sig ind på din mark uden dit samtykke, UANSET, hvad lodsejer måtte mene.
Det burde være almindelig pli, at man ikke på den måde "stjæler" andres marker.
Men desværre er det ikke alle, som udøver deres hobby efter etiske regler.
De pågældende burde skamme sig !!! Gult kort

#3: Re: Sikring af marker Forfatter: Peter Ankjær [Peter Ankjær]Langeland IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 3:41 pm
    ----
Det lyder som et surt show - jeg synes så at museet har en god andel i misèren, hvis ikke de havde nævnt 'din' mark på den detektor aften, så havde du sikkert stadig haft den for dig selv.

Motivet for museet for at fremvise de gode fundsteder kunne måske være at få så meget som muligt op af jorden så hurtigt som muligt, men det er blot en gisning.

Din bedste mulighed for at få marken tilbage kunne være at tage en snak med lodsejer for at han evt. kunne tilbagekalde de tilladelser som han har givet til anden side end din.

Iøvrigt tror jeg at der bliver rift om de gode marker fremover, der er jo en gevaldig tilstrømning af nye folk som gerne vil til fadet - næsten dagligt er der en ny her på forummet som søger råd til køb af en maskine...


Sidst rettet af Peter Ankjær [Peter Ankjær] den Man Jun 24, 2013 3:56 pm, rettet i alt 2 gange

#4: Re: Sikring af marker Forfatter: Amund Segerhard [Amund]Viborg IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 3:42 pm
    ----
Det skal siges at jeg er ved at lave et samarbejde med dem. Det er trods alt bedre at samarbejde end at modarbejde hinanden. Vi kan ligeså godt få det bedste ud af det, og man skal da også være åbent for at der kunne komme et godt samarbejde ud af det.

Det var mere ment fremadrettet, at man skal huske at sige til lodsejeren at man gerne vil gå der alene, ellers er man ikke sikret noget.

#5: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 4:37 pm
    ----
Ja, nogle kender ikke ordet etik - og har da aldrig hørt, at man skal sikre sine marker. Almindelig god skik er, at man spørger den der går der i forvejen - men det med at møve sig ind på andres marker synes jeg ikke om, hvad enten man har fået lov af lodsejer eller ej.

#6: Re: Sikring af marker Forfatter: Martin Lange Andersen [Martin Lange]Haderup IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 4:53 pm
    ----
Nu er jeg stadig helt ny indenfor detektorhobbyen (ejer ikke engang en detektor endnu). Hvis jeg valgte at gå på en mark, som jeg hørte om på denne måde, ville jeg ikke føle at mine fund var "mine". Det er da langt mere givende at researche og derefter "høste" frugten af ens arbejde :)

#7: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 5:03 pm
    ----
Lige nøjagtig Martin Thumbsup

#8: Re: Sikring af marker Forfatter: Troels Kristian Thomsen [Troels T.]Lundgårdsvej 30 8800 Viborg IndlægSkrevet: Man Jun 24, 2013 9:26 pm
    ----
For lige at gøre en lang historie kort! har jeg selv været på pågældende mark som er ret tydelig på luftfoto, jeg fandt den på krak og kontaktede lodsejer fik ok! men han nævnte ikke der gik andre blot at han havde lejet jorden ud! Og efter at have talt med lejeren og fået endnu et ok tog jeg afsted. Det skulle hurtigt vise sig jeg tydeligvis ikke var den første der ( støvlespor og pænt dækkede huller)!
Jeg pakkede grejet og tog lidt skuffet hjem. Postede det her på siden og Amund meldte sig som den pågældende..
Vi fik en rigtig god snak og jeg trak mig selfølgelig og beklagede. eftersom han jo var den første der!
Han tilbød derimod nogle marker med jernalder historik på som jeg har fået nogle gode timer på, envidere har vi været på en fællestur.
Så summasumarum må være at det er langt mere givende at respektere hinanden og dele glæden ved hobbyen frem for at "møve" os ind på hinandens gode marker..

#9: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 6:51 am
    ----
@Troels - godt det fik en lykkelig "slutning". Men man skal huske, når man søger om søgetilladelse, selv at spørge ind til, om der er andre, der også har tilladelse. Det kan jo godt være, at ham der fik tilladelse for et par år siden, stadigvæk går der, selv om lodsejeren ikke lige er klar over det. For det er jo ikke sådan, at man meddeler sin lodsejer, hver gang er man er ude på marken. Så husk - man har selv pligt til at finde ud af, om der er andre der har søgetilladelse på den mark, man lige har udset sig.

#10: Re: Sikring af marker Forfatter: Kristian Brandhøj [Kristian Brandhoej]kølkær IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 10:45 am
    ----
Jeg vil svare kort: ja..

Hvis man ønsker eksklusiv ret til et jordstykke, så er det jo en vigtig del af, hvad en aftale med lodsejer bør indeholde.

#11: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 12:52 pm
    ----
@Kristian - en af detektorverdenes uskrevne love er, at man ikke går, hvor andre har tilladelse, uden at have spurgt vedkommende først. Hvis man følger denne, så er der jo ingen grund til at "sikre" sine marker. Men hvis folk tror, at bare de har fået tilladelse af lodsejer, så kan de sk... på, hvem der ellers går der, så er det åbenbart nødvendigt. Men heldigvis er langt de fleste detekktorfolk jo ordentlige mennesker og følger denne uskrevne lov.

#12: Re: Sikring af marker Forfatter: Kristian Brandhøj [Kristian Brandhoej]kølkær IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 4:48 pm
    ----
@Tommy.
Jeg tror så ikke det gør noget godt, at slå på andre med nogle uskrevne regler nu ophøjet til lov.

Det er komplet taktløs bevidst, at Lukrere på andres fund og møve sig ind på en plads der jo tydeligvis er fundet, uden samtykke fra pladsens finder.

Det vil være noget lettere for alle, hvis man løbende afklarer sine aftaler med lodsejeren.

Blot min ydmyge mening i en lidt længere version.

#13: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 9:55 pm
    ----
@Kristian - det handler ikke om at ophøje noget til lov, men bare at følge nogle etiske regler. For selv om du har "sikret" dine marker med lodsejeren, så hindrer det ham jo ikke i at gi andre lov.

#14: Re: Sikring af marker Forfatter: Kristian Brandhøj [Kristian Brandhoej]kølkær IndlægSkrevet: Tir Jun 25, 2013 10:37 pm
    ----
@Tommy - Jeg bidrog med min mening om Amunds oplevelse, samt hvad jeg gør som svar på indlæggets spørgsmål.
Hvis jeg svarede forkert beklager jeg, men fortæl mig ikke at pli og etik virkede i dette tilfælde.

#15: Re: Sikring af marker Forfatter: Tommy Olesen [tommy]Osted, Lejre Kommune IndlægSkrevet: Ons Jun 26, 2013 4:44 am
    ----
Helt enig Kristian - jeg skrev også hvordan det burde være :tommel:



-> Fortæl om dine oplevelser

Alle tidspunkter er GMT + 1 Timer

Side 1 af 1