#1: Hejsa folkens Forfatter: Jan Kragh [Kragh], TilstSkrevet: Søn Dec 29, 2013 10:39 pm ---- Hej,
Mit navn er Jan, og jeg er detektorfører! :)
Ja, selv om jeg er helt grøn, så har jeg på bare 1 måned virkelig blevet smittet med detektorfeber. Har fundet min første næbfibula, og brugt timevis på at grave skrot op fra marken og har nydt hvert sekund. Har desværre ikke egen detektor endnu, og låner min fars 305'er indtil videre.
Lidt kort om mig selv: jeg er 37 år, er gift, 3 børn og alt alt alt for lidt fritid til at være seriøs detektorfører
Jeg har lige et nybegynder-spørsmål også som jeg håber nogen kan hjælpe med: Jeg har fundet en "dobbelknap?" lidt ala denne: bronzealder knap , (dog ikke med samme mønster "ornament?", hvordan kan jeg bestemme alderen?
Skal den forbi et museum for at være helt sikker? Jeg vil prøve at tage et billede og uploade, men tænkte at man måske kunne sige noget generelt om alderen udfra mønsteret?
Tak for et dejligt site/forum, men timevis af god info til nybegyndere som jeg selv :)
Mvh Jan
#2: Re: Hejsa folkens Forfatter: Håkan [Håkan], Eslöv, SverigeSkrevet: Søn Dec 29, 2013 10:58 pm ---- Välkommen till en fantastisk hobby Jan. Lägg upp ett fotografi så får du snabbt svar.
#3: Re: Hejsa folkens Forfatter: M Andersen [MichaelAND], SjællandSkrevet: Man Dec 30, 2013 7:51 am ---- Velkommen til en sund og aktiv hobby. Og tillykke med den gode start med fibel fund.
Michael
#4: Re: Hejsa folkens Forfatter: Jan Kragh [Kragh], TilstSkrevet: Man Dec 30, 2013 3:44 pm ---- Tak for det, jeg prøver lige at lægge et billede op i morgen når jeg har tid.
#5: Re: Hejsa folkens Forfatter: Dariusz Jezak [darek_j10], FaaborgSkrevet: Man Dec 30, 2013 8:32 pm ---- Velkommen til hobby
#6: Re: Hejsa folkens Forfatter: Jan Kragh [Kragh], TilstSkrevet: Tir Dec 31, 2013 4:54 pm ---- Hej igen,
Jeg har prøvet at tage et par billeder af dobbeltknappen, jeg håber de er gode nok til at man kan give et id udfra:
#7: Re: Hejsa folkens Forfatter: Jakob Øhlenschlæger [Heelgrasper], RandersSkrevet: Tir Dec 31, 2013 5:11 pm ---- Jeg tør godt ud fra billedet sige, at det er en nyere dobbeltknap, dvs. nok fra efter 1700. Mig bekendt er der ikke skrevet meget om de nyere dobbeltknapper, men efter bronzealderen går de ud af brug helt frem til engang i 1600-tallet. Den ene lille artikel, jeg har været i stand til at finde om det, har jeg lavet til en pdf og lagt på nettet: genstandskundskab.dk/d...ltknapper/ (se link nederst)
#8: Re: Hejsa folkens Forfatter: Jan Kragh [Kragh], TilstSkrevet: Tir Dec 31, 2013 9:33 pm ---- Super, tak for forklaringen og linket Jakob
Jeg tror du har helt ret. Knappen er meget robust, men alligevel lidt skæv, så måske er den blevet trukket skæv ved at blive brugt i seletøjet på en hest.
Mvh Jan
#9: Re: Hejsa folkens Forfatter: Jan Kragh [Kragh], TilstSkrevet: Søn Jan 05, 2014 12:40 am ---- Som opfølgning på min dobbelt-knap, så faldt jeg over denne enkelt-knap som en anden har fundet: Bly/tin knap