Skrevet: Tir Mar 11, 2014 10:08 am----
Claus Feveille Snakker i et foredrag fra NM møde d. 31 januar om at man kan finde skala indelt data om hvor god jorden er som så afspejler hvor folk har boet og levet da det jo gav mest mening at bo op af den bedste jord.
der bliver snakket om en skala indeling fra 1-24 og det er lidt den data jeg eftersøger som endnu en brik mht. research.
Hvor findes den data ?
og hvad hedder skalaen, lyden var lidt lav så kunne ikke engang høre hvad han kaldte den.
på forhånd tak
Ask
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 10:47 am----
Det er bonitet og det findes på de gamle kort fra omkring 1800-1810
De går i en scala fra 1 til 24 hvor størst er den bedste jord.
Det er ikke så meget talene du skal kikke på men forskellen til de omkring ligende marker. Tæt på de gamle byer og inde i dem er boniteten altid høj.
God jagt.
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 2:29 pm----
er det dem som står midt i matriklerne på original 1 kortene på dem jeg har set med rød skrift.
hvad mener du med forskellen til de omkring liggende marker ?
tak for svaret
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 5:08 pm----
Ja,det er dem der står skrevet i hånden ofte med rødt og ofte kan man se at de er blevet rettet, enten en enkel op eller ned.
Hvis der er et område hvor boniteten er på for ex, 8-12 og den så stiger til 18-20 stykker er der en grund til det. så er det bare og finde ud af hvorfor.
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 5:30 pm----
Tak for hjælpen. Skal klart med i mine research overvejelser.
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 8:17 pm----
Jeg har idag været på en "mark" med bonitetstal 19, ved siden af den er der en på 23, alle omkring dem er 8-11.
Den med tallet 19 er eng og sandet bakke, og den med 23 er meget våd eng, næsten mose!
Det forstår jeg ikke helt!
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 8:22 pm----
de fleste eng og mose områder ligger på 4-8 efter de kort jeg har kigget på idag. er tallet fra original 1 kort så kan der jo være sket meget. men det forklare ikke den sandede eng.
mange steder nakker man dræn for at oversvømme områder pga dyreliv og biotoper eller en bondes ønske om lidt flere ænder på spise bordet under jagt.
køre man egentlig stadig med bonitets tal ? eller er det kun de gamle matrikel kort ?
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 9:22 pm----
Høj bonitet er ikke ensbetydende med, at der har ligget en boplads.
Boniteten afspejler, hvor stort udbytte man får af det, man sår.
Høj bonitet kan dog indikere, at jorden er blevet gødet, op igennem historien... bl.a. som følge af en boplads.
Skrevet: Tir Mar 11, 2014 9:45 pm----
Jannick, jeg anser det bestemt ikke som en selvfølge at høj bonitet betyder at der har ligget en boplads, det ville næsten være for nemt
Jeg undrede (undrer) mig sådan set bare over at tallet er så højt for et så fugtigt sted, omgivelserne taget i betragtning antager jeg at der har været fugtigt altid, alt for fugtig til dyrkning før de omkringliggende drængrøfter blev gravet!Lignende steder i nærheden har ikke en så høj bonitet!
Området ligger iøvrigt syd for foden af en stor flad bakke
Jeg havde måske håbet på en x-tids losseplads
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 7:50 am----
Bonitet er betegnelse for jordens ydeevne og har ikke noget at gøre med, om der har ligget en boplads. Det blev brugt bl.a. ved fordeling af jord ved udskiftningen, så alle fik lige meget hartkorn. At man så måske tilbage i tiden har valgt at lægge sine bopladser på de bedste jorder, lyder vel naturligt. Her kan man så bruge fosfattal til at påvise, at der har været en mulig boplads (eller en minkfarm for 50 år siden).
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 10:39 am----
Tommy@ Det sidste du skriver er spænende og nyt for mig. - Fosfattal kommer det kun af jordprøver eller er det noget jeg kan se eller læse mig til.
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 1:55 pm----
Det med fosfattal er også ny viden for mig, vi må ud med "den lille kemiker"-sættet Bo
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 2:23 pm----
haha ja det kunne være kønt
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 3:43 pm----
I gl. dage tog man prøver for hvert ½ tdl. tror jeg nok det var, for at kunne gødske korrekt. I dag er det nok kun for hver 5 - 10 ha., så det er ikke så meget værd mere. Men kan man få fat i de gamle fosfatkort, så er det spændende at sidde og kigge efter steder, hvor der er højt fosfattal og gerne med lave rundt omkring.
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 4:08 pm----
Super, det var jeg god viden, takker Tommy.
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 9:23 pm----
Lidt mere om fosfattal/fosfatanalyse: www.hum.au.dk/moesgaar...50202.html og da.wikipedia.org/wiki/Fosfatanalyse . Og et lille program fra TV/Fyn omkring det: www.tv2fyn.dk/article/...atanalyse. I øvrigt findes der andre stoffer, der kan være indikatorer på fortidig aktivitet, men de er (endnu ikke) så brugte: www.robinengelhardt.in...ghtech.pdf
Når bonitetsangivelserne kan bruges til noget af det samme er det jo dybest fordi, at fosfatrig jord alt andet lige giver et højere udbytte end fosfatfattig. Der er skrevet lidt om det her: www.geoforum.dk/Files/...godhed.pdf . Det er værd at være opmærksom på, at bonitetstaksterne omfattede både ager og eng, hvor det ved sidstnævnte var mængden af hø, der var afgørende. Derfor kan et fugtigt engareal sagtens have høj bonitet uden at man skal konkludere alt for meget om fortidig bebyggelse, for det skyldes måske i høj grad, at engen havde en god fugtighed, så den kunne klare en varm tør sommer. Der er lidt om taksterne her: hiskis2.dk/wordpress/w...uktion.pdf
Jeg er først for nylig blevet opmærksom på, at man kan læse bonitetstaksterne på de gamle kort, så jeg har kun flygtigt kigget på det, men jeg mener at have set det markeret, om der er tale om eng eller ager på nogle kort.
Edit: Jeg ændrede lige et link til en version med lidt bedre kvalitet
Skrevet: Ons Mar 12, 2014 10:12 pm----
Tak skal du have Jakob. Det gav mig svar på hvorfor tallet er så højt på den eng.
Skrevet: Tor Mar 13, 2014 9:06 am----
Som altid meget brugbar info og link's
Tak Heelgrasper
Alle tidspunkter er GMT + 1 Timer