:: Forum › Retningslinier
-> Regler

#1: Retningslinier Forfatter: Admin [admin]DK IndlægSkrevet: Fre Jul 25, 2008 8:53 pm
    ----
Generelt om Detecting People

Detecting People henvender sig til nordens seriøse detektorfolk.

Det er gratis at være bruger på Detecting People.

Retningslinjerne for brug af forummet er beskrevet her.


Retningslinjer

Den korte version:
For at anvende Detecting People kræves almindelig god opførsel samt en vis grad af seriøsitet omkring detektorhobbyen.

Den længere version:
For at anvende Detecting People kræves almindelig god opførsel samt en vis grad af seriøsitet omkring detektorhobbyen.

En trådstarters oplæg skal respekteres. Indlæg der afviger fra oplægget er ødelæggende for mulighederne for at føre nogle ordentlige, seriøse debatter og vil derfor blive betragtet som spam. Ved gentagne tilfælde vil useriøse debattører blive udelukket.

I en diskussion på forummet og i chatten argumenterer man for sin holdning, men man bør huske, at i en ordentlig diskussion gælder det ikke om at få ret, men om at blive klogere. Det gør man kun, hvis man lytter til modpartens argumenter, og er lige så kritisk overfor sine egne argumenter, som man er overfor modpartens.

Provokationer, der udelukkende har til formål at skabe en modreaktion eller søge efter et skænderi er uønskede. Velment drilleri imellem venner er noget andet, og det er der selvfølgelig plads til.

Det siger sig selv, at man ikke kalder hinanden sinker, tåber, spader, skovle e.lign. Dette gælder også, selv om man måtte føle sig truffet eller provokeret, samt når man taler om verdenen uden for Detecting People. Overtrædelse af disse regler kan føre til suspendering af brugerkontoen uden varsel.

Personsager, beskyldninger og injurier kan og vil ikke accepteres, og medfører omgående bortvisning. Har man udeståender personer/klubber imellem, så må disse sager klares personligt/på klubplan, udenfor dette fora.

Sproget

I modsætning til de diskussioner vi har på jobbet eller derhjemme, så er vi på Detecting People begrænset af, at flere af os kun kender hinanden, igennem det vi læser her på Detecting People.
Derfor er det vigtigt, at man tænker over, hvad man skriver. Man bør også gøre sit bedste for at stave rigtigt. Hvis man har mange skrive- og tastefejl, vil folk ofte tro, at man sjusker, og at man måske også sjusker med de holdninger man har. Eller at man ikke har gennemtænkt de ting, man skriver.

Gentagelser:
Få ting er mere trættende at læse end det samme budskab gentaget igen og igen. En debat bringes sjældent videre af at samme budskab gentages. Undlad derfor så vidt muligt gentagelser af synspunkter du allerede har bragt på banen.

Erfaringer og anbefalinger kontra reklame og markedsføring

Det er naturligt, at detektorfolk diskuterer erfaringer med udstyr relateret til detektorhobbyen samt oplevelser med forhandlere, man har handlet med. Derigennem kan man anbefale eller fraråde andre at gå samme vej som man selv har taget. Det er også naturligt for nogle at prale lidt over sit udstyr, når man har gjort et særligt godt fund. Dette er selvfølgeligt helt ok.

Salg af brugt udstyr bedes placeret i forum under køb/salg

Links til copyrightede bøger/værker slettes, og medfører til bortvisning.

Links til egne annoncer, eller andres, som ikke vedrører detektorhobbyen er ikke ønsket og slettes uden varsel.

Links iøvrigt bedes holdt på et seriøst niveau.

Indlæg og personlige beskeder der derimod bærer præg af decideret reklame, hvervning og markedsføring er ikke tilladt.

Profiler
Forsøg på at udgive sig for at være en anden, accepteres ikke, og sådanne profiler lukkes uden varsel. Selvfølgelig kan man være anonym og kigge med på siderne, men hvis man deltager aktivt, så skal profilen som minimum bære dit fulde navn (fornavn + efternavn) og geografiske placering.

Moderatorer

Detecting People har tilknyttet en gruppe moderatorer.
Moderatorer redigerer i og sletter indlæg uden varsel og advisering, hvis de føler det nødvendigt.

Hvis du har fået fjernet eller delvist fjernet et indlæg, så vil du formodenligt selv kunne finde svaret på hvorfor ved at gennemlæse retningslinjerne.

Overtrædelse af retningslinjerne kan medføre permanent lukning af ens brugerkonto.

Sletning af profil

Som bruger af DP kan du efter eget ønske få din brugerkonto suspenderet. Dette gøres ved at henvende sig til supporten.
Bemærk dig at dine aktiviteter på DP dvs. uploade fotos, forumindlæg, chatindlæg mv forbliver synlige på DP også efter din brugerkonto er suspenderet.
Det samme gælder licensrettighederne for uploadede fotos m.v., disse forbliver også hos DP efter suspendering.

Du kan til enhver tid bede om at få ophævet suspenderingen.

Aktiviteter
Når du uploader materiale, billeder, video, tekst m.v. giver du samtidig DP licens til at benytte materialet frit. Og evt. viderelinke materialet til facebook eller andre sociale medier.

Hvem står bag

Detecting People drives af Henrik Brinch (tidligere fibula.dk) og Jesper Janke Hansen (tidligere Nordisk Detektor Forum).



-> Regler

Alle tidspunkter er GMT + 1 Timer

Side 1 af 1