Det er jo noget, der kan bevises helt simpelt ved matematik: Hvis forskellen mellem prægetidspunkt går mod nul, da går sandsynligheden for, at de to mønter er tabt samme dag mod maksimum (limes). Med andre ord: Hvis den ene mønt havde været fra år 0 og den anden fra år 2000 må logikken sige os, at sandsynligheden er relativt lille for at de er blevet tabt samme dag første gang, hvis vi antager, at de overhovedet er blevet tabt. Med relativt mener jeg set i forhold til, at de to mønter var præget tættere på hinanden. "Optimum for størst sandsynlighed" må vi have, hvis de to mønter er præget samtidigt. Se det i øjnene,Tommy! Wellbelove har ret. Andre parametre såsom hvorlænge de pågældende mønttyper har været i cirkulation efter prægetidspunkt mv. spiller faktisk slet ikke ind, hvis bare vi forudsætter, at mønterne ER blevet tabt og kun EN gang. Derimod vil jeg foreslå dig at komme med det modargument, at svenskeren måske har været fuld og derfor tabt sin først...
Øhh... hva ska man sige: Sandsynligheden for at du har ret og jeg har uret, og dermed at Brians antagelse med hensyn til at de nok er tabt samtidigt, er nok omvendt proportionalt med sandsynligheden for det omvendte, og dermed at Brian har uret, forudsat andre parametre ikke har noget indflydelse på samme, så som antallet af huller i lommerne på mønternes ejere m. v. :-P
25-øren har en finhed på 0,600 og den svenske 10-øre har sikkert samme sølvindhold som de danske, dvs. 0,400. Kan da godt ske, at den forskel kan have betydning for farven...? Omvendt vil jeg sige, at netop 25-øren 1907-11 ofte har denne farve - dvs. lidt hen efter aluminium - også selvom det ikke er jordfund. Så måske er det noget specielt med legeringen.
Jeg bil ikke gå ind i den matematiske kvantefysiske udregningsbegreber mellem de herre, for der til er min grænse ikke sat . Men jeg tror ( som i sig selv er en ilotion ) det har noget at gøre med metamorfose, der i sig selv er et forvandlings begreb, uden derfor at forandre dens grund supstans