Da de fleste af os stadig må vente lidt på at markerne bliver tilgængelige, så kunne vi jo kigge på de lidt mere kreative ting, der kan knytte sig til hobbyen. Fundfotografering har vi ofte haft oppe at vende, men der er jo også andre måder at være kreativ omkring ens fund.
Forleden så jeg fx dette billede på Minelabowners (
www.minelabowners.com/...highlight= ):
Detektorbrugeren har brugt det som gave til en lodsejer, der jo næppe har været utilfreds. Bortset fra, at vi selvfølgelig kun kan lave den slags med lidt nyere mønter, så er det da en fed idé. Så vidt jeg har forstået, er mønterne sat fast med en slags "elefantsnot", hvor jeg nok ville foretrække en metode, der helt sikkert ikke skadede mønterne på hverken kort eller langt sigt.
Og så har jeg en svaghed for arkæologiske genstandstegninger, som ofte er bedre til at vise genstandene end selv de bedste fotos. Især flintredskaber, men fx er ornamentik på en celt ikke særlig nem at se på et foto. Heller ikke nogen ulempe, at de klarer en tur gennem kopimaskinen uden det store kvalitetstab, hvilket absolut ikke kan siges om fotos, der tit bliver ganske utydelige, hvis man kopierer en artikel eller nogle sider fra en bog.
Desværre ejer jeg ikke de store evner til selv at lave den slags, men jeg overvejer dog at øve lidt på at blive bedre (bl.a. inspireret af
www.scran.ac.uk/packs/...n-text.pdf ). I mellemtiden må jeg jo nøjes med at nyde andres værker:
<br>
Og ikke mindst nogle fine eksempler her:
www.natmus.dk/graphics...de2009.pdf (tegneren Eva Koch døde desværre i sommeren 2010).
Kunne være lidt fedt at kunne lave tegninger i samme kvalitet, hvis/når der dukker et godt fund op :)