Jeg tillader at blande mig som en muselort blandt peberkorn:
X-terra fra Minelab vil være et godt valg og da rigtig mange herinde bruger dem, vil der også være god mulighed for at få hjælp til brugen, hvis der er behov. Den model, der hedder 305 vil være et god begynderdetektor og du vil sandsynligvis kunne bruge den en del år, før du begynder at føle behov for at skifte til fx 705'eren, som du også kunne lægge ud med at købe. Så begynder det bare at være lidt dyrt at komme i gang.
Bounty Hunter Quick Draw II kunne sikkert også være en glimrende begynderdetektor, men jeg kan umiddelbart kun erindre at have hørt fra en enkelt, som har rigtig erfaring med den.
Jesper fra Detektorshop vil helt sikkert gerne vejlede dig frem til et godt køb, så det kan være værd at kontakte ham og fortælle lidt om, hvad du gerne vil bruge detektoren til og hvilket prisleje, du forestiller dig.
Personligt mener jeg, at der reelt kun er to danske steder, hvor jeg ville købe detektor: Detektorshop og
www.omex.dk/ . Handler du et af de to steder og spørger om vejledning før køb, så tror jeg ikke, at du kommer til at købe katten i sækken.