I forbindelse med eftersøgning af ID på
www.detekt.dk/sdf/fund...pos=-11443 sendte jeg en mail til Vaabenhistorisk Selskab. Her følger deres svar efter lidt mails frem og tilbage:
"Nu har vi haft en masse sjov ud af at diskutere dette mærke. Vi kan desværre
ikke fortælle dig nøjagtigt hvad det er, men vi kan da fortælle dig lidt om
det.
Det er definitivt ikke et baretmærke, for baretten var endnu ikke opfundet
dengang. Mærket er fra før 1819. Vi mistede Norge i 1814, men den norske
løve forblev i rigsvåbenet indtil 1819. Og så er den tidligste reference vi
har fundet 1694. Det vil sige, at mærket må være fremstillet i perioden
1694-1819. Der synes at være en konsensus omkring at mærket formentligt er
fremstillet i den sidste del af perioden.
Mærket har været sammenlignet med andre mærker fra perioden, men vi har ikke
fundet noget helt tilsvarende. Mærkets buede form og tapperne antyder at
mærket kan have siddet på en ringkrave, en brystplade (kyras) eller en
patrontaske. Der er også et medlem som mener at den kan have siddet på en
lille kanon.
Læg i øvrigt mærke til at det ser ud som om der sidder rester af forgyldning
i fordybningerne på mærket. Det taler mod kanonen og jeg personligt hælder
mod brystplade eller tingkrave.
Hvordan dette mærke havner som jordfund 10km øst af Thisted kan vi ikke sige
noget om. Vi har ikke kendskab til begivenheder eller militære forlægninger,
som evt kan forklare fundstedet.
Det er for resten også sjovt, at elefanten vender modsat vej af nogle af de
genstande den er sammenlignet med."