Dette her er ikke en liste over relevant litteratur for dektorfolk. Den slags har vi en særlig del af forum: detectingpeople.dk/Forums/c=7.html.

I stedet er det et forsøg på at vejlede lidt i forhold til, hvordan man får fat på den litteratur, man har fundet ud af, man gerne vil se nærmere på, og inspiration til at finde frem til relevant litteratur på egen hånd. Som regel kan det sidste løses ved at spørge sig frem på forum, men det kan jo være rart ikke at være afhængig af det. Måske opdager man endda noget, som kan være til nytte for andre.

Her indledningsvis vil jeg gerne sige, at noget af det kommer til at virke som logik for perlehøns. Det er ikke, fordi jeg regner med, at detektorfolk ikke kan finde ud af noget, men fordi min fornemmelse siger mig, at for mange kommer interessen for at læse om oldtiden som et resultat af, at de er begyndt at gå med detektor og finder oldsager. En hel del er derfor ikke “informationstosser” som mig selv, der har (mis)brugt de danske biblioteker, siden jeg lærte at læse og været en smule computernørdet næsten lige så længe. Tværtimod har man måske kun sporadisk brugt biblioteker, siden man forlod folkeskolen, og det med computere og internet er noget, man stadig er lidt famlende overfor.

Biblioteket på nettet
Det er nok alment kendt, at langt de fleste folkebiblioteker har en hjemmeside, hvor man bl.a. kan logge ind og se, hvornår lånetiden på ens bøger løber ud, og reservere bøger, der for tiden er udlånt.

Lidt mindre kendt er formodentlig bibliotek.dk/. Det er en database over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, hvor man samtidig kan bestille materialet til et bibliotek efter eget valg, så længe man er oprettet som låner på det pågældende bibliotek, uanset om materialet findes på det bibliotek.

Et eksempel, for dem, der ikke har prøvet at bruge det før:

1. Tast “tusindtallets danske mønter” ind i søgefeltet “Titel” på forsiden og klik på “Søg”
2. Der dukker nu et søgeresultat op med en enkelt bog. Ud for søgeresultat står der til venstre et “+”. Klik på det.
3. Nu dukker der en masse information op om bogen. Klikker man på knappen med “Bestil bog denne udgave” skal man først vælge, hvilket bibliotek, man ønsker at afhente bogen på, og derefter taste ens låneoplysninger ind (typisk cpr-nummer og pinkode).
4. Man kan også vælge at se, hvilke biblioteker, der har bogen, ved at klikke på “Se hvilke biblioteker der har materialet”.

Der er altså som regel ingen grund til at skulle ned på det lokale bibliotek og få bibliotekaren til at hjælpe med at bestille en bog hjem fra et andet bibliotek.

En anden rigtig smart funktion er, at man kan få elektroniske kopier i pdf-format af tidsskriftsartikler leveret over nettet helt gratis. Forudsætningen er, at man er oprettet som bruger på Statsbiblioteket, hvilket blot kræver, at man har et cpr-nummer. Det foregår på statsbiblioteket.dk/, hvor der er en dejligt tydelig blå knap på forsiden til formålet.

Har man lyst til at prøve det i praksis, kan man fx i titelsøgefeltet på bibliotek.dk indtaste “småfibler”. Der dukker en enkelt artikel op, hvor man, som ved bogen før, klikker på “+” for at se yderligere information. Denne gang er muligheden “Bestil gratis e-kopi” at finde ovre til højre.

Man skal dog være opmærksom på, at gengivelsen af billeder er særdeles dårlig i de scannede artikler.

Nogle artikler kan man ikke få leveret som gratis e-kopi, men kan mod beskeden betaling få leveret en kopi på papir. Hvad prisen er for tiden ved jeg ikke, da det er længe siden, jeg har benyttet det sidst.

Brugt er godt
Nogle gange vil man selvfølgelig hellere eje en bog en at nøjes med at låne den fra biblioteket i en kort periode. Fx er Politikens “Jeg ser på oldsager” en nyttig håndbog af have stående. Den kan kun købes som brugt, men det gør heller ikke så meget. Bøger kan som regel holde til at blive brugt i rigtig mange år, så lidt skrammer på bindet og et enkelt æseløre eller to kan man nok leve med. Selv nyere bøger, man stadig kan købe i boghandlen, kan man ofte finde væsentlig billigere som brugt, nogle gange endda i næsten samme stand.

I “gamle dage” blev man nødt til at opsøge det ene antikvariat (brugtbogsbutik) efter det andet i jagt på den rigtige bog eller blive skrevet op, hvis de engang skulle få et eksemplar. I dag er antikvariat.net/ en stor hjælp. Her finder man varelageret for 93 nordiske antikvariater og kan ofte finde lige præcis den bog, man er på jagt efter. Man kan endda bestille den over nettet.

Fx har jeg, mens jeg skriver dette, prøvet at søge på “Jeg ser på oldsager”. Der dukkede 12 eksemplarer op i forskellige udgaver (den blev udgivet i fire udgaver i alt i perioden 1965 til 1979). Priserne varierer fra 140 til 350 kroner, hvortil evt. kommer forsendelse.

Antikvariater ved normalt godt, hvad de skal have for bøgerne, så det kan godt betale sig at kigge lidt andre steder også. QXL, Den Blå Avis og GulogGratis er gode steder på nettet, hvor man kan være heldig at finde bøger billigt. Der er dog lidt længere mellem snapsene ,og de lidt sjældnere bøger kommer man til at lede længe efter.

Igen, mens jeg skriver dette kan jeg finde to eksemplarer af “Jeg ser på oldsager” til salg disse steder, det ene til 130 kr, det andet til 250 kr. Her er fidusen derfor måske ikke så stor, men man kan også købe14 årgange af tidsskriftet Skalk for 100 kr, 37 årgange (to manglende numre) for 400 kr eller samtlige årgange for 500 kr. Det får antikvariaterne svært ved at matche.

Kopiering og scanning - hvad må man?
Nogle gange har man måske lånt en bog på biblioteket eller af en bekendt, hvor man godt kunne tænke sig at kopiere eller scanne et kapitel eller hele bogen, så man har rådighed til informationerne, når man har leveret bogen tilbage.

Reglerne omkring den slags er en smule komplicerede, men det kan godt simplificeres lidt til vores behov. Vil man vide mere, så kan Kulturministeries infokiosk om ophavsret anbefales: www.kum.dk/infokiosk.

Er forfatteren død for mere end 70 år siden, så kan man gøre lige hvad man vil, for så er ophavsretten til værket udløbet. Til gengæld kan man ikke ud fra bogens alder alene konkludere, om den beskyttet af ophavsret. Fx udkom der i 1934 på svensk en betydningsfuld bog om Kalmarunionen, “Sverige och Kalmarunionen 1397–1457”, af historikeren Erik Lönnroth. Han var dengang en ganske ung mand og døde først i 2002. Det betyder, at ophavssretten til bogen først udløber i 2073, 139 år efter udgivelsen.

Derfor er det yderst interessant, hvad man må gøre med bøger o.l., hvor der stadig er ophavsret.

Her må man altid “fremstille enkelte kopier af et værk til privat brug”. Dvs, du må gerne lægge bogen i kopimaskinen på biblioteket og kopiere rub og stub. Man må også godt samtidig tage en ekstra kopi til en bekendt eller på et senere tidspunkt forære ens kopi væk. Til gengæld må man ikke benytte sig af en kopimaskine, der er stillet op i erhvervsøjemed. Dvs, hvis der ligger en lille butik med kopimaskiner nede på hjørnet, så må man ikke tage sine kopier dernede, men skal finde et sted, hvor det er en service (selvom man betale for kopierne). Altså biblioteket, en undervisningsinstitution eller ens arbejdsplads, hvis de ikke sælger fotokopiering som en ydelse.

Scanning er en helt anden historie. Det er digital kopiering og reglerne er derfor de samme som for digital kopiering af musik og film. Det betyder, at du selv skal eje det eksemplar, der scannes, og scanningen må kun anvendes til personligt brug af dig eller din husstand. Altså må man ikke scanne fra materiale lånt på biblioteket og ikke give scannet materiale videre til andre.

I praksis kan det føre til lidt fjollede situationer. Lad os forestille os, at en eller anden her fra forum finder en fibel af en type, som er beskrevet i en artikel i et tidsskrift, jeg har stående på hylden. Jeg må så godt tage tidsskriftet, lægge den i min multifunktionsprinter (kombineret scanner og printer), trykke på kopi-knappen og sende kopierne via posten til vedkommende. Jeg må til gengæld ikke trykke på scan-knappen og sende de scannede sider til vedkommende via e-mail.

Det bør lige i samme omgang nævnes, at når Statsbiblioteket kan levere gratis e-kopier af artikler, så skyldes det en aftale med Copy-dan, hvor de betaler 5,50 kr, hver gang de leverer en e-kopi, hvorefter Copy-dan fordeler pengene videre til de tidsskrifter, der kopieres fra.

Og så gælder det selvfølgelig altid, at man kan lave aftaler med rettighedsindehaverne (forfatter eller forlag) om, at man godt må gøre noget, man ikke automatisk har lov til.

Bøger og tidsskrifter på nettet
En række bøger og tidsskrifter kan man læse på nettet, og i nogle tilfælde kan man også gemme dem ens egen computer. Det drejer sig i overvejende grad om materiale, der ikke længere er ophavsretsligt beskyttet, men der findes også nyere materiale, som ophavsrettighedsindehaverne har givet tilladelse til bliver lagt på nettet. Foruden selvfølgelig en vis mængde ulovligt materiale.

Google Bøger, books.google.dk/, er temmelig kendt og indeholder rigtig meget, men det er ikke alting, man rent faktisk kan få adgang til i fuldt omfang. Hvis man går ind under “avanceret søgning” kan man vælge kun at søge i det materiale, man kan se i “fuld visning”, så man undgår frustrationen over bare at blive præsenteret for forsiden af en bog. Nogle af dem kan man også downloade som pdf-filer og gemme på ens egen computer, så man ikke behøver gå via Google næste gang man vil se noget i bogen. Er man fx arkælogihistorisk interesseret, så kan man downloade et eksemplar af “Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed” fra 1836, en klassiker, der fx antikvarisk sælges for 1.855 kr fra et norsk antikvariat i øjeblikket.

En anden rigtig god kilde til ældre litteratur uden ophavsret er Internet Archive, [url]http://www.archive.org/details/texts/url]. Her kan man fx finde “De Norske Vikingesverd: En Typologisk-Kronologisk Studie Over Vikingetidens Vaaben”, en bog fra 1919, der stadig er interessant. I vidt omfang henvises der også til bøger digitaliseret af Google.

Internet Archives projekt Open Library, openlibrary.org/, er i øvrigt uhyre spændende, men af en eller anden grund finder man ikke alt der, som man finder på Internet Archive.

For nordisk litteratur findes der runeberg.org/, men det er småt med historisk og arkæologisk litteratur. Dog kan det jo være interessant at kigge lidt i det gamle Salmonsens leksikon eller førsteudgaven af Dansk Bibliografisk Leksikon. Absolut mest velegnet til læsning på hjemmesiden, men der er visse muligheder for at downloade.

Er man til helt gamle bøger, så er der en lille guldgrube på eeb.chadwyck.co.uk.ep....dk/home.do, hvor der fra computere placeret i Danmark er adgang til pdf-udgaver af samtlige danske bøger fra før 1600, hvilket i de kommende år bliver udvidet med bøgerne udgivet frem til 1700.

Hvad angår nyere litteratur, så er der nogle tidsskrifter, der har valgt at lægge tidligere udgaver på nettet. Typisk blot uden den seneste årgang eller lignende.

En ærværdig institution som Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, der udgiver “Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie”, har på deres hjemmeside, www.oldskriftselskabet.dk/, lagt pdf-udgaver af artiklerne fra årbøgerne fra 2006, 2007 og 2008 (alle udgivet senere end årstallet antyder).

Det svenske tidsskrift Fornvännen har en imponerende mængde på nettet på fornvannen.se/. Princippet er, at de seks måneder efter udgivelsen af et nummer lægger det på hjemmesiden som pdf. Og for nogle år siden scannede man de gamle udgaver, så der er dækning helt tilbage fra 1906.

Og så er der nogle mere sporadiske ting at hente rundt omkring. Fx kan man på vitterhetsakad.bokorde...px?id=2104 downloade en pdf med “Mead-halls of the Eastern Geats”, en glimrende bog fra 2011 af den svenske arkæolog Martin Rundkvist. Og Kungl. Vitterhetsakademien, som har udgivet den, tilbyder også enkelte andre bøger på samme vis, fx en bog om historikeren Sture Bolin.

Odense Bys Museer har oprettet en hjemmeside arkæologiske publikationer, hvor en del kan downloades på www.viskriver.dk/downloads.html.

På www.academia.edu/ har en del forskere, bl.a. arkæologer lagt artikler ud. Fx Claus Feveile, au.academia.edu/ClausFeveile/Papers, Helle Horsnæs, natmus.academia.edu/He...aes/Papers og Michael Märcher, natmus.academia.edu/Mi...her/Papers.

Hold styr på pdf’er og e-bøger
Det kan hurtigt blive svært at holde styr på artikler og bøger, man har liggende på computeren som pdf’er eller e-bøger. Selvfølgelig hjælper det at oprette passende mapper og navngive filerne på en sigende måde, men det er ikke helt nok.

Et nyttigt redskab er programmet Calibre, der kan downloades på calibre-ebook.com/. Så kan man altid finde det, man skal bruge, ud fra forfatternavn eller titel. Desuden kan man knytte en hel del yderligere information til de enkelte artikler/bøger, hvis man har behov for det.

Har man en e-bogslæser kan man også via Calibre konvertere til forskellige formater, hvis e-bogslæseren ikke kan bruge de formater, man har bøgerne til at ligge i.