Hej Dragan
Jeg er dybt forundret over dine fund og din historie.
Jeg har selv søgt en del på strande, og fund af bronze og kobber er for det meste i HELT elendig stand, sikkert pga. påvirkning fra saltvand.
Derfor er jeg meget forbløffet over, hvis man kan finde så velbevarede ting på en strand.
For mig ser begge ringe ud til at kunne være oldtid.
Ringen til venstre ligner noget, som kunne høre hjemme i germanertid / vikingetid.
Ringen til højre ligner noget, som kunne være romersk.
Skulle dette være tilfældet er det endnu mere forbløffende, hvis de kan findes på en strand i den ret velbevarede tilstand.
De kan naturligvis også være nutidige kopier, MEN de ser bare ikke sådan ud.
Kan du sige lidt mere om fundomstændighederne, sandstrand, stenstrand eller hvordan .. det ville interessere mig meget.
Spændende fund.
Mvh. Steen