Efter bedste beskub:
1. Jeg kiggede lige i min (temmelig gamle) X-Terra manual. Det, der står deri, er, at VFLEX (chippen i søgehovedet) sikrer, at søgehovedet og detektor er optimalt kalibreret til hinanden. Man skal altså ikke gøre noget i den anledning.
2. Nej, det søger snarere ned i en økseform. Eller i et smalt felt fra det forreste af søgehovedet til det bagerste. Der findes en del illustrationer på nettet, hvis man søger på fx "metal detector dd coil". Her er en fra Minelab:
www.minelab.com/consum...ology#4950
3. DD-søgehovedet er helt så nemt at pinpointe med, jf. ovenfor, men hvis man "slår et kryds" kommer man normalt temmelig tæt på. Altså først svinger "øst-vest" og får en "nord-syd" linje, hvor genstanden ligger, og dernæst svinger "nord-syd" og får en linje "øst-vest". Der, hvor de krydser hinanden, ligger fundet. Ligger det i den opgravede jord kan man (afhængigt af forholdene selvfølgelig) eventuelt sprede den lidt ud, så det er lidt lettere at lokalisere genstanden.
Og ellers er den klassiske metode, at man tager en håndfuld jord og fører over søgehovedet. Er der ikke signal, så tager man en håndfuld mere. Når man så får signal, deler man håndfulden i to, og undersøger på samme måde, hvilken af de to, der indeholder den signalgivende genstand. Det kan man så fortsætte med, indtil man kan sprede jorden ud i håndfladen og finde genstanden.
Eller man bruger en pinpointer, som mange efterhånden gør.