Kære alle
I de kommende dage vil jeg uploade billeder af fund til mappen "Ærø - handelsplads fra vikingetiden".
Her får i lige historien om opdagelsen.
I foråret 2008 fandt jeg, hvad der i dag tolkes som en handelsplads fra vikingetiden.
Grunden til, at fundet først offentliggøres nu er, at stedet ligger ganske tilgængeligt, og jeg foreslog faktisk selv arkæologerne, at vi nok burde holde fundet hemmeligt, indtil de var klar til at foretage en nærmere undersøgelse af stedet. Den tid er kommet nu, og i de næste par uger skal der foretages forundersøgelse og udgravning, med det formål at få en totaludgravning til næste år.
Tro mig, det har været en sand tortur for mig og min søgerkollega at holde dette hemmeligt i er lille samfund som vores i næsten 1½ år !
Historien om selve opdagelsen kommer her:
Min søgerkollega og jeg havde vha. luftfotos opdaget et spor i en mark, som helt sikkert måtte være spor af en bygning. Vi havde søgt på stedet nogle gange, men kun fundet nutidige ting, og denne dag var jeg der alene, da jeg havde tidligt fri fra arbejde og havde lyst til en lille tur ude i det fine vejr. (senere viste det sig, vha. gamle kort, at bygningestomten, som vi kunne se på luftfotoerne var af nyere dato, nedrevet engang i 1800 tallet.)
Jeg parkerede bilen et godt stykke væk fra stedet, da parkeringsmulighederne ved denne hustomt er noget bøvlede. Der var høj sol og næsten ingen vind ved bilen, så jeg gik over en mark, uden detektoren tændt og op til stedet på en bakke. På bakken, hvor jeg var begyndt at søge, var der dog en isnende vind, så jeg var ved at fryse ihjel.
Jeg besluttede at gå tilbage til bilen og hente min jakke og mine handsker, og ville så gå tilbage til stedet igen bagefter. Jeg skråede så over den første mark, for at komme hurtigt ned til bilen, jeg søgte med detektoren hen over den mark på vej til bilen. Da jeg var næsten nede ved bilen fandt jeg et lille cylindrisk vægtlod. Da jeg få meter derfra så fandt et stykke brudsølv, skyndte jeg mig tilbage til bilen og tog handsker og jakke på. Derefter gik det rigtig løs. Til de næste søgninger indkaldte jeg min søgerkollega Poul, som var ved at tabe næse og mund, da han så hvad jeg havde, og vi fandt efterfølgende mange fine ting.
Ja, så tilfældigt og heldigt kan det altså gå for sig.
Mvh. Steen