2 skilling Frederik 3. I dag fandt jeg denne mønt på en ellers temmelig kedsommelig mark. Den er bøjet og meget medtaget, og derfor svær at fotografere tilstrækkeligt tydelig.
Jeg har ikke megen forstand på mønter, så jeg havde regnet med, at en af jer skrappe her på DP kunne hjælpe. Men jeg tror faktisk, det er lykkedes mig selv at identificere den, hvilket jeg er lidt stolt af.
Det må være en Frederik 3. 2 skilling fra 1664 eller 65, og jeg har til sammenligning sat den overfor mønten, som den er afbildet i Dansk Mønt.