Tillykke med det fine fund. Det er for vildt ! Der bliver lige gjort plads på danefæ top10
til den ring. Det bliver meget spændende om man kan finde ud af hvem den har tilhørt,
for det må da næsten være en kongelig så fint den er lavet. Et klassefund !
Hvis man nu finder ejerkvinden - kan hendes efterkommere så gøre krav på den? Jeg ved ikke hvor grænsen går - gør I? Endnu en gang til lykke Dennis - du lykkens pamjulefis
Tror næppe at der kan gøres krav på den, det skal ihvertfald kunne dokumenteres uden skyggen af tvivl at det netop er præcis den pågældende ring der er tale om, og da den ikke er forsynet med et unikt nummer eller navn vil det være svært at bevise.. for der kan jo sagtens ha været 2 eller 3 magen til...det er jo umuligt at vide
Enig med Torben - den bliver ikke nem at skubbe ud af Top 10.
Spørgsmål: Hvis man kigger på bagsiden og rundt om "dupperne", så er der ligesom indlagt et eller andet i guldet. Det har en lidt lilla farve på billedet, hvad er det? Emalje, glas?
Ja, ringen bliver jo ikke ringere af at blive rengjort! Jeg kan bekræfte at næsten alle smykkesten af lapis lazuli stammer fra Afghanistan. Igen stort tillykke med et topfund
Dejlige billeder Museet har den ju i hånden og er måske bedre at afgöra det men jag tvivlar på att det er lapis lazuli. For mig liknad det emalj och man kan se rester av både blå och grön sådan. Emailj på guldringar är välkänt från medeltid och renässans. Dock ganska märkvärdigt med emalj under boetten
@Dennis: Lapis Lazuli är ett mineral som också räknas som halvädelsten. Hade inläggningarna varit lite större och inte så grunda hade det kunnat vara Lapis Lazuli. Fast man kanske använt det i pulvriserad form för att ta fram den blå emaljen (lapis lazuli har använts som färgpigment under tusentals år).
For et par år siden fandt en kvinde i england nogle malerier på sit loft. De var ekstremt værdifulde. En godsejer gjorde krav på dem. Det var noget med hans familie vidst i tidernes morgen ved en fejl havde smidt dem ud. Sagen er hvis ikke afsluttet endnu. Bare til sammenligning i forhold til slægtens krav
Jeg tror at den midterste sten er EN stor STEN med 5 slebne toppe. Stenen er så belagt med guld der ligesom indkapsler den flot i ringen. Det ser sådan ud, når man forstørrer den, synes jeg :)
Jadak for smigeren, Torben & Dennis - jeg udpegede sådan set bare en retning - citat Dennis: 'Enhver abe kunne have fundet den' - og i dette tilfælde gad jeg godt have haft aben, men tog høfligst skraldebæltet i stedet
Jeg noterede mig også, da jeg havde den i hånden, at en af de sideordnede sten havde et lille afslag eller nip - jeg troede med min skolelærdom, at diamant kun kunne skæres i stykker af en anden diamant... men jeg har heller ikke interesseret mig særligt for gemmologi, så hvad ved jeg
Ang. 'arvespørgsmålet' tror jeg aldrig det bliver aktuelt - selvom jeg da har overvejet de absurde perspektiver - alene fordi 'kongen' jo per definition ejer den slags stykker, og hvis det nu var 'kongen' selv, der oprindelig gav den bort, hjemfalder den vel til giveren, når modtageren dør, medmindre andet er bestemt. Desuden lever vi (gudskelov!) ikke i United Bluff endnu, og en sag mod staten tager let en generation eller to - hvilket nok skal afskrække de første postulanter
@ Betina - du kan bande på, at det er 1 STOR sten! Dog er den ikke belagt med noget, så vidt jeg har set - men den kommer nok i en montre på et tidspunkt, hvor man kan beskue den med kikkert
Ja aben gravede heldigvis på det halvdårlige knapsignal denne gang
Mht til om diamanter kan flække er det åbenbart ikke så sjældent det sker, hvis man tager en googletur. Der særegnede ved diamanter er at de ikke kan revne.. De flækker enten helt af eller også flækker de ikke.
Men indrømmet , det bliver en vissen fornemmelse hvis museet ringer og siger at guldsmeden har taget fejl