| 
       
    Detecting People   
 
       
    Bruger Info   
 | Detektor › Mønter › Mønter Udenlandske › Engelske, Irske og Skotske 
  
    | 
 
    
    
    
    | | Mønt/smykke Jeg håber der er nogen der kan sige noget om denne. Jeg antager det er en mønt, som, tappen i toppen taget i betragtning, er lavet om til smykke. Den er guldbelagt
 | 
 | 
 
    
    
    
    
    
    
  Ethelred? 
| HÃ¥kan |  | [22. November 2013 kl. 18:02] | 
   Guldbelagt, är det mÃ¥nne tillverkat som myntsmycke i Lund under 1000-talet. Tobias dyker väl snart upp med facit    edward confessor small flan penny 1048- 1050 myntsted london mener  jeg 
flot skarp præg    www.detectingpeople.dk...59667.html 
tror dit mÃ¥l mÃ¥ være 1,5 cm og ikke 3,5 ? har jeg ret ?  Jo, 1,5. Blev vist lidt ivrig  
| HÃ¥kan |  | [22. November 2013 kl. 18:20] | 
   Coolt, var de guldbelagda frÃ¥n början eller förgyllde man dem dÃ¥ man skulle ha dem till smycken?   Jeg gætter pÃ¥ det sidste.   Stort Tillykke med et dejligt fund.    Flot fund Peter.   Kanonfund     Smukt fund      Jeg fandt en halv magen til i forÃ¥ret: www.detecting.dk/coppe...55777.html  Tak skal I have, nogle bud pÃ¥ hvad der stÃ¥r pÃ¥ den? Mit oldengelske er lidt rustent!   KLassefund    Jeg er desværre ikke sÃ¥ god til at læse de her mønter, hvor der ogsÃ¥ er en del forkortelser, men sÃ¥ vidt jeg husker sÃ¥ stÃ¥r der pÃ¥ siden med portrættet noget i retning af Edvard konge ("Edward Rex") og pÃ¥ siden med korset navnet pÃ¥ møntmesteren og møntstedet som noget i retning af fx "Aelfric on York". Som sagt dog som regel i kraftig forkortet form. Tobias plejer - som med sÃ¥ meget andet - at være skarp til det.   Super fund. Stort tillykke.       Tillykke med det fine fund.   Tak skal I have.
 Er der nogen der ved hvordan man lavede guldbelægning dengang?
   Tillykke med et nydeligt fund      Den er praeget af Eadwine i London (edpine on lvnd)    Det fanns olika metoder att förgylla genstander men den dominerande var brännförgyllning: guld smältes i en degel og 8 ggr sÃ¥ meget kvicksilver blandas in. Det hele haeldes i en skÃ¥l med koldt vand (for at forhindre kristallisering). Man fjerner efter det en del af kvicksilvret genom at blandningen (amalgamet) knÃ¥das/æltes til en pastaagtig konsistens. Denne paste appliceres pÃ¥ er grundligt rengjord metaloverflade og det hele varmes op sÃ¥ at kvicksilvret fordampes (= over 356 grader C). Lidt polering og det hele er klart. Det skal siges at kvicksilvret delvis legerar sig med den underliggande metal og det resulterar i et meget starkt sammenbind mellem guldet og den underliggande metal (dersom guldet til viss del ogsÃ¥ tränger in i det). 
Infon er fra "Metallteknik under vikingatid och medeltid" af Andreas Oldeberg (1966) og den bog har en lidt sjov historie. Andreas Oldenberg ombads skrive en artikel om metallteknik under yngsta vikingatid och medeltid for Kulturhistoriskt Lexikon i begyndelsen af 1960'erne. Men dersom han ikke fandt nogen god litteratur eller research at referere til sÃ¥ blev han nödt til at skabe den selv... Resultatet blev en fantastisk bog i A4-format pÃ¥ 300 sider. What a guy     lækkert fund    Tak for forklaringen Tobias    
SÃ¥ opstÃ¥r næste spørgsmÃ¥l, hvor fik man kviksølv fra i vikingetid! Det mÃ¥ jeg forsøge at undersøge    Det var sannsyldigtvis via import. Större fyndigheter av cinnober (kvicksilver+svavel) fanns i Spanien, mellaneuropa och Grekland.
 
 
     
    Album links   
      
                                  
 Klæde og produktplomber Vægtlodder, spillebrikker År 800-1240 Remender, beslag Andre fibler Fingerbøl, nåle Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt Tenvægte/ mankeperler Knogler og lign. Medaljer og Emblemer Seglstamper, signetringe Bjælder, klokker Kniv, knivdele, dupsko, økser Andre spænder Ringe År 1376 Oluf II-1559 Chr III Nøgler, låse, låsebeslag Div. remedier Smykkegenstande Perler År 1559 Fr II-1699 Chr V Keramik År 1699 Fr IV-1766 Fr V År 1766 Chr VII-1872 Chr IX Skivefibler År 1873 Chr IX - Fugle, fisk, dyrefibler 
 
     
    Leksikon   
      
  |  | Metaldetektor | 
 
 
     
    Dagen i dag i historien   
      
   
 | 
 |  |