Mortens fibel Den er så fin og morsom, at jeg ville se den tydeligere. Så jeg har tilladt mig at lege lidt med billedet – håber det er i orden.
Og da jeg ikke vidste hvad et "gribedyr" er, måtte jeg lige slå det op. Her er hvad Gyldendals Den Store Danske skriver:
Med denne stil gør et helt nyt motiv omkring år 800 sin entre i nordisk kunst: gribedyret. Det er et livligt, velnæret dyr, hvis hoved er gengivet set forfra, og hvis for- og bagfødder griber om alt, hvad der er i nærheden. Eller det griber om sig selv, f.eks. sin egen hals. Og livskraftigt var det lille dyr, som forblev i brug igennem det næste århundrede, både i træ- og metalkunsten.8 I modsætning til de tidligere dyrestilarters båndagtige dyr er gribedyret mere naturalistisk, uden at man dog kan artsbestemme det. Det er altid set „en face“ og har store stirrende øjne. På hovedet sidder gerne en nakketop, som dyret også kan gribe om. Hvor det humørfyldte og vitale lille dyr stammer fra har været meget omdiskuteret. Nogle har søgt dets oprindelse i den frankisk-karolingiske kunst. Andre har været mere tilbøjelige til at søge i det angelsaksiske England, hvortil det måske endda skulle være bragt fra Orienten, eventuelt via syriske og koptiske munke.9
Tak Tom. Men det skal siges, at skarpheden er fotografens fortjeneste. Jeg har blot fremhævet skarpheden, samt forstærket lys og kontrast i billedet.