Decade ring med 10 "Ave Maria'er" og 1 "Paternosta" 1500-tallet Så kom der svar fra British Museums middelalderafdeling, hvor kuratoren har set på ringen.
Det drejer sig formentlig om en unik fortolkning af en decade-ring hvor Ave-Maria-knopperne er flyttet op på paternosteren.
Oprindelse er formentlig østlige del af middelhavet, og dateret til slutningen af middelalderen. Hullet hvor der på en fingerring ville have siddet en sten, kan have været til et relikvie?
Der findes i deres arkiver ingen billeder af lignene ringe, dette var også hvad Nationalmuseet fandt frem til.
Den har også været uploadet på UK-detektornet, hvor der er rigtigt mange, der har set den og kommenteret den, bl.a en forhandler af middelaldersmykker, hun havde heller aldrig et lignene. :)
Det har jo været en lang proces, først blev den behandlet af Natmus., der ikke mente den var gl./danefæ, så uploadede jeg den til UK-detektornet, hvor jeg blev konfimeret i min mistanke om at Natmus havde taget fejl i deres bedømmelse. Engang inden jul tror jeg det var, sendte jeg så billeder til British Museum, hvor de har været set på af 2 kuratore, før de kom med et svar. Ringen har alle elementer fra en decade ring, men ingen har set den lavet på denne måde før, hvor knopperne er flyttet op. Altså en unik ring, sikkert bestillingsopgave af en højtstående person, der har turdet nyfortolke et religiøst smykke, der havde eksisteret længe. Decaderingene blev oftest båret i en kæde/snor, dette kan forklare den meget lille diameter. Under alle omstændigheder en helt unik ring, der ikke findes magen til i nogen ringkataloger.