Test - foto af tenvægt taget med mobilen Forleden dag fik jeg testet min mobils evner til fundfotos på en lille tur, hvor jeg tog et par billeder af en andens fund. Det så rimeligt ud på mobilen, men hvis man forstører det op i fuld størrelse kan man godt se, at det ikke er helt godt.
Til in-situ billeder synes jeg dog, kvaliteten vil være god nok, hvilket også er fint nok for mig. Normalt kan tingene jo komme med hjem til ordentlig fotografering.
I øvrigt en temmelig lille tenvægt, men jeg målte den ikke.
Ganske acceptabelt...en stor del af æren har lyset nok. I starten var mobilkameraer noget skrammel, ikke andet end en gimmick med linser på 1-2mm. Men de nyere mobiler er blevet virkelig gode til billed og video, og ikke mindst GPS så man kan såmænd godt overveje at tage mobilen med i marken istedet for at købe dedikeret GPS.
Nå og så lige en sidebemærkning til gamle aflagte mobiltelefoner...på hovedbanegården kunne man aflevere sin brugte mobil, dertil blev opstillet en stor kasse...der kom også flere tusinde telefoner ialt... salget af dem går til Afrika. Denne kasse står nu på mit arbejde, og så skulle jeg jo lige se hvad der var kommet af mobiler... men tænk sig folk har smidt halvtomme dåser, madpakker, sko osv. derind...hvad er det for en slags mennesker ?
Godt lys er helt sikkert hovedårsagen til, at det blev et rimeligt resultat. Det var udenfor, kun lidt skyer og omkring kl. 12, så det kunne dårligt være bedre lys. Og skadede nok heller ikke, at der rent faktisk var en makro-funktion :) Til gengæld tror jeg faktisk, jeg havde zoomet noget ind, hvilket næppe har hjulpet, men så fyldte tenvægten bedre billedet ud. Optimalt skulle jeg bare have ordnet det bagefter.
Jeg er gået over til at bruge telefonens gps, men man skal selvfølgelig lige være lidt forsigtig, hvis man ikke har en decideret "håndværkermodel".
Og hvis man tager in-situ billeder skal man lige være opmærksom på, om man sat geotagging af fotos til. Fx kan man uden stort bøvl se præcist, hvor jeg har taget ovenstående fotos. Det kan være smart for en selv, fordi man hurtigt lige kan tage et foto og have styr på fundstedet, men når man deler det på nettet afslører man så også det præcise fundsted. Og det ønsker man jo ikke nødvendigvis. Her afslører jeg bare, hvor vores biler stod parkeret
[13. September 2011 kl. 12:38]
Ja Heelgrasper det blev et ganske udmærket billede. Tak for en hygggelig tur.