Hvis man googler 'renaissance diamond ring' kommer der adskillige op i billederne, naturligvis både moderne og originale. Det er åbenbart højst usædvanligt med flere sten grupperet i hovedfeltet af ringen, ja det lader til at være ret - unikt - med så mange. Desuden kan man på rigtig mange af de originale ringe iagttage den samme bøjle-konstruktion som på din, ved overgangene mellem ring og smykkefelt.
Imponerende!
Har lidt svært ved at vurdere hvor stort fingerhullet er. Har den været til en finger eller til at sidde uden på handsken?
Og så ser det ud som om det tynde stykke at ringen er sat på efterfølgende. Er det normalt - måske fordi den er generations-tilpasset? Den ser jo ikke ud til at være så slidt, at den har været repareret?
jeg tror ikke den har været repareret, det så ud til at være lavet sådan fra starten.. men der kommer nok nogle svar når natmus går i gang med den, jeg tænker at den bliver rettet ud og shinet godt og grundigt op
Som jeg også gjorde opmærksom på ovenfor, er det åbenbart et ganske typisk træk ved denne tids luksus-ringe, at de har en hængselkonstruktion ved overgangen fra ringfelt til ringbøjle, hvilket kan tjene flere formål. Det oplagte er, at ringen simpelthen er så klodset, at man med jævne mellemrum er nødt til at stramme den ind eller tage den af efter brug, hvilket hængslet hjælper med. Den anden oplagte grund er, som Niels er inde på, at disse ringe meget ofte gik i arv i slægten, og for at slippe for, at guldsmeden skulle afkorte, forlænge eller nitte noget yderligere ved ejerskifte, pga. den bekvemme konstruktion.
Jeg sad og spiste frokost med Sven, der er våbensmed, og han gjorde mig opmærksom på, at der muligvis og eventuelt kan iagttages en form for lukkemekanisme på den ene side af ringfeltet, der ligner, at undersiden eller oversiden kan lukkes op og afsløre et hemmeligt rum!
Det er fuldstændig vildt med mængden af diamanter og størrelsen på dem
Det er særdeles spændende, hvordan NM vil prissætte en danefæ-godtgørelse for en ring med så mange karat diamanter ???
@Steen - og hvad skal vi gætte på, der gemmer sig i et evt. hemmeligt rum? Et relikvie af en art, et miniature-maleri kanske? Når vi er oppe i denne liga, kan alt lade sig gøre, i princippet.
Ringen virker ikke ret slidt, udover buk-skaden, der også indikerer at den er af høj karat guld (som jo er meget blødt og fleksibelt) og den har derfor enten næppe været i brug ret længe, eller har kun sjældent været benyttet, og kun båret ved visse lejligheder. Jeg hælder dog mest til det første, eftersom den faktisk ikke udviser rigtigt brugsslid, som jeg ser det?
Jeg har indtil nu hældt mest til at der var tale om en mandsring, evt. en gejstlig bærer, dog mest pga. klodsetheden, men jeg kan da også godt se den på en højadelig frues finger, den ene procent af befolkningen, der havde alt og bestemte alt. Jeg gad vide, om nogen har måttet bøde for, at ringen er bortkommet...
Jeg takker alle for jubelregnen og bader mig lige lidt i glansen sammen med Dennis, eftersom jeg havde lykken af at være nr. 2 til at se den in natura, for første gang efter en 400 års tid i den sorte muld, og eftersom det i al beskedenhed var undertegnede der havde slæbt den glade og heldige finder med til stedet
Det var endnu et vildt højdepunkt i denne hobby indtil videre, heldigvis delt med de bedste folk, man kan ønske sig ! Tak for turen gutter (Mr. MS) og tak til hele community'et
Kunne man ikke forestille sig, at tabet af så unik og værdifuld en ting ville være beskrevet i kilder/historier? Den kan måske endda have været adelig ejet, og er der ikke noget med at både kongehuset og (nogle af) de adelige slægter havde lister over deres ejendomme/inventar? Det mener jeg, at jeg har læst om engang. Måske er der nogen her, der ved mere om den slags
Det er et rigtig godt spørgsmål Niels - og jo, der burde være en vis mulighed for at identificere ejeren eller giveren via andre kilder. En så værdifuld ring (hvis det virkelig er ægte sten), vil givet optræde i forskellige regnskaber o.l., hvis man graver dybt nok. Malerier kunne som andre har været inde på bestemt også være en vej at gå. We have a right to know, you know