Det er jo et fuldstændigt vanvittigt foto
Så kan man jo også præsentere en kapsel og/eller patron, som noget særligt.
Venligst upload opskriften på foto-teknikken
Tag en lang nål, eller lignende og sæt den fast på en pæn baggrund, så opnår du en fed baggrundssløring - i dette tilfælde min skænk i stuen, hæng genstanden op på nålen og find den rette indstilling på kameraet, det er noget man eksperimenterer sig til, kameraet skal være i stativ.
Tag fotoet med forsinkelse, så kameraet ikke ryster, jeg kan se på mine billeder her at det ikke er lykkedes til perfektion, men jeg havde 127 fund der skulle fotograferes inden aflevering - jeg kommer nok med nogle flere fotos hvor jeg vil prøve at perfektionere det
Ja det er gode billeder, men det er Flemmings jo altid – skarpe og god lyssætning. De fotos her er anderledes på den måde, at baggrunden frem for at være neutral bidrager til oplevelsen med sine lidt mystiske slørede strukturer.
Ved sådanne billeder skal man være opmærksom på, at baggrunden bliver så tilpas meget uskarp, at den ikke risikerer at tage for megen opmærksomhed fra hovedmotivet.
Til opnåelse af en sådan sløring kræves fx en vis afstand til baggrunden, og/eller brug af en stor blændeåbning, og/eller et objektiv med lang brændvidde (de to sidstnævnte fordi dybdeskarpheden så bliver mindre).
Og så det allervigtigste, nemlig selvfølgelig at motivet er så skarpt som muligt.
Til opnåelse af dette er brugen af stativ og selvudløser ved indendørsoptagelser (hvor der ikke er så meget lys og lukkertiden derfor er længere), rigtigt gode råd for at undgå rystede, og dermed uskarpe, billeder.