detectingpeople.dk › Detektor › Mønter

Detecting People

Hjem

Detektor fund

Nyeste Fund

Månedens fund

Fibelnøgle

Tidstavle

Forum

Forum

Nyeste indlæg

Søg

Søg Fund

Søg Forum

Detektor Quiz

Bruger Info

Velkommen Gæst

(Registrer)

Hvem er hvor:

1 Gæster

Detektor › Mønter › Flest vist

Hjem

Nyeste fund /

kommentarer

Mest sete /

bedømte

Detektor › Mønter › Flest vist

BILLEDE 664/4400

En Rigsbankdaler 1813
STATSBANKEROTTEN AF 1813
I forbindelse med Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene voksede militærudgifterne kraftigt, samtidig med at statens indtægter stagnerede. Derfor begyndte staten at sende flere penge i omløb, hvilket medførte en meget kraftig inflation og store økonomiske problemer. I løbet af 1812 var staten ikke længere i stand til at betale sin gæld, hvorfor staten i praksis var bankerot. Forordningen af 5. januar 1813 skulle afhjælpe problemet og havde tre formål:

At standse inflationen. Dette var hovedformålet og skulle ske gennem en seddelombytning. Her skulle den gamle kurantdaler byttes ud med den nye rigsbankdaler i forholdet 6:1. For at sikre landet imod fortsat inflation skulle rigsbankdaleren for fremtiden kunne indløses i sølv. Man ville have rigsbankdaleren i pari. Derfor blev der pålagt en 6 % sølvskat på fast ejendom, som kunne indfries på én gang eller over en længere periode til en rente på 6,5 % pro anno.
At skabe et fælles pengesystem for hele det danske rige, som bestod af Norge, Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Den nye Rigsbank skulle administrere den nye valuta og på den måde reetablere tilliden til den danske økonomi. For at modvirke inflation måtte Rigsbanken maksimalt udstede 46 mio. rigsbankdaler, hvoraf 27 mio. skulle bruges til seddelombytningen i Danmark og hertugdømmerne.
At sikre staten et fond til de fortsatte udgifter i forbindelse med Napoleonskrigene. Fondet skulle bestå af 15 mio. rigsbankdaler.
Forordningens succes var begrænset, da det ikke umiddelbart lykkedes at bremse inflationen. Tiltroen til rigsbankdaleren var ikke overvældende, og da valutaen aldrig kom i brug i Norge og hertugdømmerne var den samlede pengemængde større end nødvendigt, hvilket medførte, at der gik længere tid, før rigsbankdaleren kom i pari. Imidlertid fortsatte kongen den hårde kurs med oprettelsen af Nationalbanken i 1818, hvis fornemste opgave blev at befæste et sikkert pengevæsen.

En Rigsbankdaler 1813
STATSBANKEROTTEN AF 1813
I forbindelse med Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene voksede militærudgifterne kraftigt, samtidig med at statens indtægter stagnerede. Derfor begyndte staten at sende flere penge i omløb, hvilket medførte en meget kraftig inflation og store økonomiske problemer. I løbet af 1812 var staten ikke længere i stand til at betale sin gæld, hvorfor staten i praksis var bankerot. Forordningen af 5. januar 1813 skulle afhjælpe problemet og havde tre formål:

At standse inflationen. Dette var hovedformålet og skulle ske gennem en seddelombytning. Her skulle den gamle kurantdaler byttes ud med den nye rigsbankdaler i forholdet 6:1. For at sikre landet imod fortsat inflation skulle rigsbankdaleren for fremtiden kunne indløses i sølv. Man ville have rigsbankdaleren i pari. Derfor blev der pålagt en 6 % sølvskat på fast ejendom, som kunne indfries på én gang eller over en længere periode til en rente på 6,5 % pro anno.
At skabe et fælles pengesystem for hele det danske rige, som bestod af Norge, Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Den nye Rigsbank skulle administrere den nye valuta og på den måde reetablere tilliden til den danske økonomi. For at modvirke inflation måtte Rigsbanken maksimalt udstede 46 mio. rigsbankdaler, hvoraf 27 mio. skulle bruges til seddelombytningen i Danmark og hertugdømmerne.
At sikre staten et fond til de fortsatte udgifter i forbindelse med Napoleonskrigene. Fondet skulle bestå af 15 mio. rigsbankdaler.
Forordningens succes var begrænset, da det ikke umiddelbart lykkedes at bremse inflationen. Tiltroen til rigsbankdaleren var ikke overvældende, og da valutaen aldrig kom i brug i Norge og hertugdømmerne var den samlede pengemængde større end nødvendigt, hvilket medførte, at der gik længere tid, før rigsbankdaleren kom i pari. Imidlertid fortsatte kongen den hårde kurs med oprettelsen af Nationalbanken i 1818, hvis fornemste opgave blev at befæste et sikkert pengevæsen.


Billede information
Tilføjet af:	Jægern
Metal:	Sølv
Landsdel:	Midtjylland
Fundet med:	C-Scope 1220XD
Album navn:	1808-1839 Frederik VI Foreslå et andet album. Klik her.
Vist:	251 gange
URL:	www.detecting.dk/coppermine/displayimage/pid=66809.html

Geoffrey De Visscher

[20. Juli 2015 kl. 12:27]

Tillykke med mønten , den er nice

Album links

Leksikon

Metaldetektor

Dagen i dag i historien