Rensning af sølvmønter - bagepulvermetoden - Igår fandt jeg en sølv-tiøre, og til demonstration af bagepulverets uovertrufne evner ved afrensing af sølv(mønter), bringes her et illustreret eksempel.
Efter at have ladet den falde (så at sige) i et snapseglas, dækkede jeg den akkurat med vand, hældte en god teske bagepulver i og lod den stå og syde i ca. 10 min. Derefter kunne jeg uden problemer fjerne ca. 80% af belægningerne ved at nulre den mellem fingrene og skylle den af med vand.
For at fjerne det resterende, lavede jeg en ny blanding af bagepulver-vand, dumpede den i påny og lod den ligge sammen med en anden sølvmønt i badet i nogle timer. Herefter gentog jeg operationen indtil den var fin og ren igen. En blød, gammel tandbørste gjorde også god gavn.
Jeg har læst mig til at det anbefales at benytte en indpakning af sølvpapir (staniol), men hvis man iøvrigt har noget andet af sølv, der skal rengøres (f.eks. en mønt), gør den lige så god gavn, rent kemisk.
Og hvad angår kemien skal jeg ikke kunne sige, om det er natronen eller dinatriumdiphophaten i bagepulveret der er den egentlig effektive agent - men når natronen er bruset af, kommer der stadig bobler fra mønten, også længe efter, så noget sker der da...
Næh, ikke hvis finhedsgraden er høj nok. Desuden benyttes metoden også af konservatorer, eftersom det netop ikke skader hverken mønt eller miljø. Men det er da klart, at nogle vil foretrække 'før-looket', forstå der hvem der kan...
Den 23. september, 1122 Striden mellem paven og den tyske kejser afsluttes med det såkaldte Worms-konkordat. For fremtiden skal biskopper og abbeder vælges af kirken.