| Detektor › Til identificering (Manglende ID) |
02. November 2015 kl. 01:04
Forlovelsering fra Middelalderen.
Goldmax
Til identificering (Manglende ID)
Herrering af bronze. To hænder med biblen.
|
01. November 2015 kl. 23:03
en celt.
johnmoeller
Til identificering (Manglende ID)
|
01. November 2015 kl. 23:01
Ragekniv.
johnmoeller
Til identificering (Manglende ID)
|
01. November 2015 kl. 01:49
Mønt knage
Hr.thrane
Til identificering (Manglende ID)
Nogen der har været i lege humør eller så skulle den bruges til noget :-) ½ skilling 1771
|
31. Oktober 2015 kl. 23:44
4th 2 skilling
Koenwulf
Til identificering (Manglende ID)
2 skilling 1761
|
31. Oktober 2015 kl. 23:44
4th 2 skilling
Koenwulf
Til identificering (Manglende ID)
2 skilling 1761
|
31. Oktober 2015 kl. 23:43
3rd 2 skilling
Koenwulf
Til identificering (Manglende ID)
|
31. Oktober 2015 kl. 23:43
3rd 2 skilling
Koenwulf
Til identificering (Manglende ID)
|
30. Oktober 2015 kl. 15:07
lidt blandet middelalder
buhrkall
Til identificering (Manglende ID)
var ude og tøffe lidt igår
|
30. Oktober 2015 kl. 14:39
næbfibel
bent13
Til identificering (Manglende ID)
6x3,5 cm.
|
29. Oktober 2015 kl. 01:11
OMØ Skatten Fundet af Robert Hemming Poulsen
Quist
Til identificering (Manglende ID)
Da Robert har haft meget travl så har han ikke fået tid til dette så jeg hjælper ham lige med dette. Han beklager meget og siger der kommer flere fundfoto Omø skatten. Fundhistorie . For at gøre en lang og fantastisk historie lidt kortere. Det hele startede med, at det firma jeg arbejder for, entreprenørfirmaet I. A. Andersen , fik entreprisen på at grave fibernet ned på Omø. Firmaet skulle bruge 6 mand til opgaven, hvoraf en af dem blev mig (heldigvis)! Da arbejdet var tilrettelagt som 4-dages uger med overnatning, tog jeg naturligvis min detektor med, så der var lidt at lave om aftenen efter arbejde. Vi ankom til øen, og i løbet af den første uge havde jeg allerede fået snakket med næsten alle lodsejerne! Dette var nu ikke så mange, da øen er temmelig lille, men de var meget positive, så der var rigeligt jord at gå på med detektoren. Efter et par aftner på nogle forskellige marker var resultatet en smule nedslående. Et par 2 øre og lidt forskelligt af nyere dato, men alt dette skulle hurtigt ændre sig. Mandag den 28. september skulle vi grave fibernet ud til endnu en gård .Vi begyndte gravearbejdet op langs med markvejen og lodsejeren kom selvfølgelig ud for at hilse på. Jeg kom i god snak med ham, og fortalte ham at jeg havde læst at der skulle være fundet en flitsbue fra germansk jernalder i nærheden af hans gård for en del år siden. Det kunne han bekræfte, for det viste sig at være ham som i 1960erne var finderen af buen, da han var i gang med at grave en hegnspæl ned. Stolt tilføjede han, at der skulle ligge både "sølv og guld" på hans mark! Jeg kiggede på ham med store øjne og svarer: ”Hvad siger du?” Han retter så lidt på historien og sagde: ” ja, i hver tilfælde sølv!” Den ældre herre fortalte at han som 15-årig var ude og arbejde i marken, da han fandt en armring i sølv siddende fast i en af harvetænderne. Han huskede helt tydeligt at sølvringen var snoet på en meget speciel måde, som selvfølgelig gjorde mig temmelig nysgerrig! Jeg fortalte ham herefter at jeg gik med metaldetektor i min fritid og spurgte samtidig om jeg kunne få lov til at afsøge hans mark? Lidt tøvede gav han mig lov til at gå en enkelt aften! Efter dagens arbejde gik jeg med min detektor ud på marken, og vandrede rundt i ca. 2 timer uden rigtig at finde noget andet end et par kapsler! Lige som håbet for at finde noget spændende var ved at ebbe ud, fik jeg et godt signal og stødte på en meget interessant mønt med påskriften ”Colonia” på den ene side og et kors på den anden side! Derefter svingede jeg detektoren , og med bankene hjerte hørte jeg signaler over alt!! Jeg bliver simpelthen nød til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke bare var en drøm! Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nogen tvivl. Jeg var stødt på en vaske ægte vikingetids skat! Da mørket var faldet på og der ikke var mere dagslys tilbage var jeg oppe på 22 genstande. Det var blandede mønter og brudstykker af sølv. Alt dette lå i overfladen, og uden brug af spaden og kun ved hjælp af pinpointeren havde jeg kunne samle alle genstandene op! Dagen efter kontakter jeg museet og fortalte hvad jeg havde fundet! Museet gav mig lov til at gå i yderkanten af fundområdet og tage de ting som lå i overfladen! Herefter gik jeg selvfølgelig ind til lodsejeren og hans kone og fortalte dem om mine vilde oplevelser fra aftenen før! De blev meget glade og syntes, som jeg selv, at det var rigtig spændende. Lodsejeren gav mig lov at fortsætte afsøgningen og jeg gik derefter op på marken fyldt af spænding! Da jeg efter et par timer var oppe på yderligere 52 genstande, stoppede jeg. Nu var jeg oppe på 74 genstande i alt og tænkte jeg hellere lige måtte snakke med museet en gang til, da jeg syntes det var ved at blive lidt for vildt! Der var simpelthen signaler over alt. Vi aftalte at jeg stoppede der og museumsinspektøren ville gå i gang med at søge Kulturstyrelsen om midler til en udgravning hurtigst muligt! Pengene blev bevilget og udgravningen blev fastsat til weekenden 23-25. oktober. Fredag den 23. ankom museumsinspektør Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland og op af dagen kom tre af mine gode detektorvenner som skulle assistere med udgravningen. Vi var alle meget spændt og det var svært at vente til næste dag hvor udgravningen skulle starte. Tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg vidste godt der var mange gode signaler, men hvad var det der lå og ventede på os? Tidligt lørdag morgen kom vi hurtigt ud af fjerene og af sted gik det til fundstedet. Området blev mærket op og efter instrukserne fra Hugo Hvid, gik vi i gang med at afsøge jorden lige så forsigtig. Det væltede mildes talt op af jorden med fantastiske sølvfund. Den ene Harald Blåtand mønt efter den anden, dirhems og andre vikingetidsmønter, masser af brudsølv, små sølvfragmenter, samt dele fra smukke sølvsmykker. Da området var godt afsøgt, blev pløjelaget, under vejledning af museumsinspektøren, lige så forsigtigt fjernet med gravemaskine (gravefører var mig selv) , samtidig med endnu flere genstande dukkede op. Det blev bare ved og ved, som om det ingen ende skulle tage. Søndag eftermiddag var udgravningen slut og vi var nu kommet langt over 530 fantastiske vikingetidsfund. Museumsinspektør Hugo Hvid og mine gode detektorvenner vendte snuden hjemad med trætte og udmattet kroppe. Sikke en weekend. Helt slut var det dog ikke, for her til morgen havde jeg fået en ekstra fridag, og med hjælp af endnu en detektorven, som ikke kunne være med til udgravningen i weekenden, afsøgte vi et lille område i yderkanten af fundområdet. Ekstra 88 genstande så dagens lys. Vi var nu oppe på lige omkring 635 fundgenstande som kom direkte fra en vaskeægte nedgravet vikingetidsskat. Sikke et eventyr og jeg går stadig rundt med følelsen af at jeg måske vågner op og det hele bare var en drøm. En særlig tak til mine søde kolleger for deres tålmodighed og tak til lodsejeren og hans konen. Jeg vil også gerne tak til Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland for råd og vejledning og selve udgravningen. Til sidst vil jeg gerne takke for den store hjælp og støtte jeg har fået af mine gode detektorvenner Karsten Sevel, Freddy Arntsen, Thomas Theodor Holst og Grupp Mannerup. Tak for hjælp med billeder, dateringer, afsøgningen osv.. Uden jer, havde det aldrig gået så godt.. Mvh Robert Hemming Poulsen
|
29. Oktober 2015 kl. 01:11
OMØ Skatten Fundet af Robert Hemming Poulsen
Quist
Til identificering (Manglende ID)
Da Robert har haft meget travl så har han ikke fået tid til dette så jeg hjælper ham lige med dette. Han beklager meget og siger der kommer flere fundfoto Omø skatten. Fundhistorie . For at gøre en lang og fantastisk historie lidt kortere. Det hele startede med, at det firma jeg arbejder for, entreprenørfirmaet I. A. Andersen , fik entreprisen på at grave fibernet ned på Omø. Firmaet skulle bruge 6 mand til opgaven, hvoraf en af dem blev mig (heldigvis)! Da arbejdet var tilrettelagt som 4-dages uger med overnatning, tog jeg naturligvis min detektor med, så der var lidt at lave om aftenen efter arbejde. Vi ankom til øen, og i løbet af den første uge havde jeg allerede fået snakket med næsten alle lodsejerne! Dette var nu ikke så mange, da øen er temmelig lille, men de var meget positive, så der var rigeligt jord at gå på med detektoren. Efter et par aftner på nogle forskellige marker var resultatet en smule nedslående. Et par 2 øre og lidt forskelligt af nyere dato, men alt dette skulle hurtigt ændre sig. Mandag den 28. september skulle vi grave fibernet ud til endnu en gård .Vi begyndte gravearbejdet op langs med markvejen og lodsejeren kom selvfølgelig ud for at hilse på. Jeg kom i god snak med ham, og fortalte ham at jeg havde læst at der skulle være fundet en flitsbue fra germansk jernalder i nærheden af hans gård for en del år siden. Det kunne han bekræfte, for det viste sig at være ham som i 1960erne var finderen af buen, da han var i gang med at grave en hegnspæl ned. Stolt tilføjede han, at der skulle ligge både "sølv og guld" på hans mark! Jeg kiggede på ham med store øjne og svarer: ”Hvad siger du?” Han retter så lidt på historien og sagde: ” ja, i hver tilfælde sølv!” Den ældre herre fortalte at han som 15-årig var ude og arbejde i marken, da han fandt en armring i sølv siddende fast i en af harvetænderne. Han huskede helt tydeligt at sølvringen var snoet på en meget speciel måde, som selvfølgelig gjorde mig temmelig nysgerrig! Jeg fortalte ham herefter at jeg gik med metaldetektor i min fritid og spurgte samtidig om jeg kunne få lov til at afsøge hans mark? Lidt tøvede gav han mig lov til at gå en enkelt aften! Efter dagens arbejde gik jeg med min detektor ud på marken, og vandrede rundt i ca. 2 timer uden rigtig at finde noget andet end et par kapsler! Lige som håbet for at finde noget spændende var ved at ebbe ud, fik jeg et godt signal og stødte på en meget interessant mønt med påskriften ”Colonia” på den ene side og et kors på den anden side! Derefter svingede jeg detektoren , og med bankene hjerte hørte jeg signaler over alt!! Jeg bliver simpelthen nød til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke bare var en drøm! Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nogen tvivl. Jeg var stødt på en vaske ægte vikingetids skat! Da mørket var faldet på og der ikke var mere dagslys tilbage var jeg oppe på 22 genstande. Det var blandede mønter og brudstykker af sølv. Alt dette lå i overfladen, og uden brug af spaden og kun ved hjælp af pinpointeren havde jeg kunne samle alle genstandene op! Dagen efter kontakter jeg museet og fortalte hvad jeg havde fundet! Museet gav mig lov til at gå i yderkanten af fundområdet og tage de ting som lå i overfladen! Herefter gik jeg selvfølgelig ind til lodsejeren og hans kone og fortalte dem om mine vilde oplevelser fra aftenen før! De blev meget glade og syntes, som jeg selv, at det var rigtig spændende. Lodsejeren gav mig lov at fortsætte afsøgningen og jeg gik derefter op på marken fyldt af spænding! Da jeg efter et par timer var oppe på yderligere 52 genstande, stoppede jeg. Nu var jeg oppe på 74 genstande i alt og tænkte jeg hellere lige måtte snakke med museet en gang til, da jeg syntes det var ved at blive lidt for vildt! Der var simpelthen signaler over alt. Vi aftalte at jeg stoppede der og museumsinspektøren ville gå i gang med at søge Kulturstyrelsen om midler til en udgravning hurtigst muligt! Pengene blev bevilget og udgravningen blev fastsat til weekenden 23-25. oktober. Fredag den 23. ankom museumsinspektør Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland og op af dagen kom tre af mine gode detektorvenner som skulle assistere med udgravningen. Vi var alle meget spændt og det var svært at vente til næste dag hvor udgravningen skulle starte. Tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg vidste godt der var mange gode signaler, men hvad var det der lå og ventede på os? Tidligt lørdag morgen kom vi hurtigt ud af fjerene og af sted gik det til fundstedet. Området blev mærket op og efter instrukserne fra Hugo Hvid, gik vi i gang med at afsøge jorden lige så forsigtig. Det væltede mildes talt op af jorden med fantastiske sølvfund. Den ene Harald Blåtand mønt efter den anden, dirhems og andre vikingetidsmønter, masser af brudsølv, små sølvfragmenter, samt dele fra smukke sølvsmykker. Da området var godt afsøgt, blev pløjelaget, under vejledning af museumsinspektøren, lige så forsigtigt fjernet med gravemaskine (gravefører var mig selv) , samtidig med endnu flere genstande dukkede op. Det blev bare ved og ved, som om det ingen ende skulle tage. Søndag eftermiddag var udgravningen slut og vi var nu kommet langt over 530 fantastiske vikingetidsfund. Museumsinspektør Hugo Hvid og mine gode detektorvenner vendte snuden hjemad med trætte og udmattet kroppe. Sikke en weekend. Helt slut var det dog ikke, for her til morgen havde jeg fået en ekstra fridag, og med hjælp af endnu en detektorven, som ikke kunne være med til udgravningen i weekenden, afsøgte vi et lille område i yderkanten af fundområdet. Ekstra 88 genstande så dagens lys. Vi var nu oppe på lige omkring 635 fundgenstande som kom direkte fra en vaskeægte nedgravet vikingetidsskat. Sikke et eventyr og jeg går stadig rundt med følelsen af at jeg måske vågner op og det hele bare var en drøm. En særlig tak til mine søde kolleger for deres tålmodighed og tak til lodsejeren og hans konen. Jeg vil også gerne tak til Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland for råd og vejledning og selve udgravningen. Til sidst vil jeg gerne takke for den store hjælp og støtte jeg har fået af mine gode detektorvenner Karsten Sevel, Freddy Arntsen, Thomas Theodor Holst og Grupp Mannerup. Tak for hjælp med billeder, dateringer, afsøgningen osv.. Uden jer, havde det aldrig gået så godt.. Mvh Robert Hemming Poulsen
|
29. Oktober 2015 kl. 01:11
OMØ Skatten Fundet af Robert Hemming Poulsen
Quist
Til identificering (Manglende ID)
Da Robert har haft meget travl så har han ikke fået tid til dette så jeg hjælper ham lige med dette. Han beklager meget og siger der kommer flere fundfoto Omø skatten. Fundhistorie . For at gøre en lang og fantastisk historie lidt kortere. Det hele startede med, at det firma jeg arbejder for, entreprenørfirmaet I. A. Andersen , fik entreprisen på at grave fibernet ned på Omø. Firmaet skulle bruge 6 mand til opgaven, hvoraf en af dem blev mig (heldigvis)! Da arbejdet var tilrettelagt som 4-dages uger med overnatning, tog jeg naturligvis min detektor med, så der var lidt at lave om aftenen efter arbejde. Vi ankom til øen, og i løbet af den første uge havde jeg allerede fået snakket med næsten alle lodsejerne! Dette var nu ikke så mange, da øen er temmelig lille, men de var meget positive, så der var rigeligt jord at gå på med detektoren. Efter et par aftner på nogle forskellige marker var resultatet en smule nedslående. Et par 2 øre og lidt forskelligt af nyere dato, men alt dette skulle hurtigt ændre sig. Mandag den 28. september skulle vi grave fibernet ud til endnu en gård .Vi begyndte gravearbejdet op langs med markvejen og lodsejeren kom selvfølgelig ud for at hilse på. Jeg kom i god snak med ham, og fortalte ham at jeg havde læst at der skulle være fundet en flitsbue fra germansk jernalder i nærheden af hans gård for en del år siden. Det kunne han bekræfte, for det viste sig at være ham som i 1960erne var finderen af buen, da han var i gang med at grave en hegnspæl ned. Stolt tilføjede han, at der skulle ligge både "sølv og guld" på hans mark! Jeg kiggede på ham med store øjne og svarer: ”Hvad siger du?” Han retter så lidt på historien og sagde: ” ja, i hver tilfælde sølv!” Den ældre herre fortalte at han som 15-årig var ude og arbejde i marken, da han fandt en armring i sølv siddende fast i en af harvetænderne. Han huskede helt tydeligt at sølvringen var snoet på en meget speciel måde, som selvfølgelig gjorde mig temmelig nysgerrig! Jeg fortalte ham herefter at jeg gik med metaldetektor i min fritid og spurgte samtidig om jeg kunne få lov til at afsøge hans mark? Lidt tøvede gav han mig lov til at gå en enkelt aften! Efter dagens arbejde gik jeg med min detektor ud på marken, og vandrede rundt i ca. 2 timer uden rigtig at finde noget andet end et par kapsler! Lige som håbet for at finde noget spændende var ved at ebbe ud, fik jeg et godt signal og stødte på en meget interessant mønt med påskriften ”Colonia” på den ene side og et kors på den anden side! Derefter svingede jeg detektoren , og med bankene hjerte hørte jeg signaler over alt!! Jeg bliver simpelthen nød til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke bare var en drøm! Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nogen tvivl. Jeg var stødt på en vaske ægte vikingetids skat! Da mørket var faldet på og der ikke var mere dagslys tilbage var jeg oppe på 22 genstande. Det var blandede mønter og brudstykker af sølv. Alt dette lå i overfladen, og uden brug af spaden og kun ved hjælp af pinpointeren havde jeg kunne samle alle genstandene op! Dagen efter kontakter jeg museet og fortalte hvad jeg havde fundet! Museet gav mig lov til at gå i yderkanten af fundområdet og tage de ting som lå i overfladen! Herefter gik jeg selvfølgelig ind til lodsejeren og hans kone og fortalte dem om mine vilde oplevelser fra aftenen før! De blev meget glade og syntes, som jeg selv, at det var rigtig spændende. Lodsejeren gav mig lov at fortsætte afsøgningen og jeg gik derefter op på marken fyldt af spænding! Da jeg efter et par timer var oppe på yderligere 52 genstande, stoppede jeg. Nu var jeg oppe på 74 genstande i alt og tænkte jeg hellere lige måtte snakke med museet en gang til, da jeg syntes det var ved at blive lidt for vildt! Der var simpelthen signaler over alt. Vi aftalte at jeg stoppede der og museumsinspektøren ville gå i gang med at søge Kulturstyrelsen om midler til en udgravning hurtigst muligt! Pengene blev bevilget og udgravningen blev fastsat til weekenden 23-25. oktober. Fredag den 23. ankom museumsinspektør Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland og op af dagen kom tre af mine gode detektorvenner som skulle assistere med udgravningen. Vi var alle meget spændt og det var svært at vente til næste dag hvor udgravningen skulle starte. Tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg vidste godt der var mange gode signaler, men hvad var det der lå og ventede på os? Tidligt lørdag morgen kom vi hurtigt ud af fjerene og af sted gik det til fundstedet. Området blev mærket op og efter instrukserne fra Hugo Hvid, gik vi i gang med at afsøge jorden lige så forsigtig. Det væltede mildes talt op af jorden med fantastiske sølvfund. Den ene Harald Blåtand mønt efter den anden, dirhems og andre vikingetidsmønter, masser af brudsølv, små sølvfragmenter, samt dele fra smukke sølvsmykker. Da området var godt afsøgt, blev pløjelaget, under vejledning af museumsinspektøren, lige så forsigtigt fjernet med gravemaskine (gravefører var mig selv) , samtidig med endnu flere genstande dukkede op. Det blev bare ved og ved, som om det ingen ende skulle tage. Søndag eftermiddag var udgravningen slut og vi var nu kommet langt over 530 fantastiske vikingetidsfund. Museumsinspektør Hugo Hvid og mine gode detektorvenner vendte snuden hjemad med trætte og udmattet kroppe. Sikke en weekend. Helt slut var det dog ikke, for her til morgen havde jeg fået en ekstra fridag, og med hjælp af endnu en detektorven, som ikke kunne være med til udgravningen i weekenden, afsøgte vi et lille område i yderkanten af fundområdet. Ekstra 88 genstande så dagens lys. Vi var nu oppe på lige omkring 635 fundgenstande som kom direkte fra en vaskeægte nedgravet vikingetidsskat. Sikke et eventyr og jeg går stadig rundt med følelsen af at jeg måske vågner op og det hele bare var en drøm. En særlig tak til mine søde kolleger for deres tålmodighed og tak til lodsejeren og hans konen. Jeg vil også gerne tak til Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland for råd og vejledning og selve udgravningen. Til sidst vil jeg gerne takke for den store hjælp og støtte jeg har fået af mine gode detektorvenner Karsten Sevel, Freddy Arntsen, Thomas Theodor Holst og Grupp Mannerup. Tak for hjælp med billeder, dateringer, afsøgningen osv.. Uden jer, havde det aldrig gået så godt.. Mvh Robert Hemming Poulsen
|
29. Oktober 2015 kl. 01:11
OMØ Skatten Fundet af Robert Hemming Poulsen
Quist
Til identificering (Manglende ID)
Da Robert har haft meget travl så har han ikke fået tid til dette så jeg hjælper ham lige med dette. Han beklager meget og siger der kommer flere fundfoto Omø skatten. Fundhistorie . For at gøre en lang og fantastisk historie lidt kortere. Det hele startede med, at det firma jeg arbejder for, entreprenørfirmaet I. A. Andersen , fik entreprisen på at grave fibernet ned på Omø. Firmaet skulle bruge 6 mand til opgaven, hvoraf en af dem blev mig (heldigvis)! Da arbejdet var tilrettelagt som 4-dages uger med overnatning, tog jeg naturligvis min detektor med, så der var lidt at lave om aftenen efter arbejde. Vi ankom til øen, og i løbet af den første uge havde jeg allerede fået snakket med næsten alle lodsejerne! Dette var nu ikke så mange, da øen er temmelig lille, men de var meget positive, så der var rigeligt jord at gå på med detektoren. Efter et par aftner på nogle forskellige marker var resultatet en smule nedslående. Et par 2 øre og lidt forskelligt af nyere dato, men alt dette skulle hurtigt ændre sig. Mandag den 28. september skulle vi grave fibernet ud til endnu en gård .Vi begyndte gravearbejdet op langs med markvejen og lodsejeren kom selvfølgelig ud for at hilse på. Jeg kom i god snak med ham, og fortalte ham at jeg havde læst at der skulle være fundet en flitsbue fra germansk jernalder i nærheden af hans gård for en del år siden. Det kunne han bekræfte, for det viste sig at være ham som i 1960erne var finderen af buen, da han var i gang med at grave en hegnspæl ned. Stolt tilføjede han, at der skulle ligge både "sølv og guld" på hans mark! Jeg kiggede på ham med store øjne og svarer: ”Hvad siger du?” Han retter så lidt på historien og sagde: ” ja, i hver tilfælde sølv!” Den ældre herre fortalte at han som 15-årig var ude og arbejde i marken, da han fandt en armring i sølv siddende fast i en af harvetænderne. Han huskede helt tydeligt at sølvringen var snoet på en meget speciel måde, som selvfølgelig gjorde mig temmelig nysgerrig! Jeg fortalte ham herefter at jeg gik med metaldetektor i min fritid og spurgte samtidig om jeg kunne få lov til at afsøge hans mark? Lidt tøvede gav han mig lov til at gå en enkelt aften! Efter dagens arbejde gik jeg med min detektor ud på marken, og vandrede rundt i ca. 2 timer uden rigtig at finde noget andet end et par kapsler! Lige som håbet for at finde noget spændende var ved at ebbe ud, fik jeg et godt signal og stødte på en meget interessant mønt med påskriften ”Colonia” på den ene side og et kors på den anden side! Derefter svingede jeg detektoren , og med bankene hjerte hørte jeg signaler over alt!! Jeg bliver simpelthen nød til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke bare var en drøm! Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nogen tvivl. Jeg var stødt på en vaske ægte vikingetids skat! Da mørket var faldet på og der ikke var mere dagslys tilbage var jeg oppe på 22 genstande. Det var blandede mønter og brudstykker af sølv. Alt dette lå i overfladen, og uden brug af spaden og kun ved hjælp af pinpointeren havde jeg kunne samle alle genstandene op! Dagen efter kontakter jeg museet og fortalte hvad jeg havde fundet! Museet gav mig lov til at gå i yderkanten af fundområdet og tage de ting som lå i overfladen! Herefter gik jeg selvfølgelig ind til lodsejeren og hans kone og fortalte dem om mine vilde oplevelser fra aftenen før! De blev meget glade og syntes, som jeg selv, at det var rigtig spændende. Lodsejeren gav mig lov at fortsætte afsøgningen og jeg gik derefter op på marken fyldt af spænding! Da jeg efter et par timer var oppe på yderligere 52 genstande, stoppede jeg. Nu var jeg oppe på 74 genstande i alt og tænkte jeg hellere lige måtte snakke med museet en gang til, da jeg syntes det var ved at blive lidt for vildt! Der var simpelthen signaler over alt. Vi aftalte at jeg stoppede der og museumsinspektøren ville gå i gang med at søge Kulturstyrelsen om midler til en udgravning hurtigst muligt! Pengene blev bevilget og udgravningen blev fastsat til weekenden 23-25. oktober. Fredag den 23. ankom museumsinspektør Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland og op af dagen kom tre af mine gode detektorvenner som skulle assistere med udgravningen. Vi var alle meget spændt og det var svært at vente til næste dag hvor udgravningen skulle starte. Tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg vidste godt der var mange gode signaler, men hvad var det der lå og ventede på os? Tidligt lørdag morgen kom vi hurtigt ud af fjerene og af sted gik det til fundstedet. Området blev mærket op og efter instrukserne fra Hugo Hvid, gik vi i gang med at afsøge jorden lige så forsigtig. Det væltede mildes talt op af jorden med fantastiske sølvfund. Den ene Harald Blåtand mønt efter den anden, dirhems og andre vikingetidsmønter, masser af brudsølv, små sølvfragmenter, samt dele fra smukke sølvsmykker. Da området var godt afsøgt, blev pløjelaget, under vejledning af museumsinspektøren, lige så forsigtigt fjernet med gravemaskine (gravefører var mig selv) , samtidig med endnu flere genstande dukkede op. Det blev bare ved og ved, som om det ingen ende skulle tage. Søndag eftermiddag var udgravningen slut og vi var nu kommet langt over 530 fantastiske vikingetidsfund. Museumsinspektør Hugo Hvid og mine gode detektorvenner vendte snuden hjemad med trætte og udmattet kroppe. Sikke en weekend. Helt slut var det dog ikke, for her til morgen havde jeg fået en ekstra fridag, og med hjælp af endnu en detektorven, som ikke kunne være med til udgravningen i weekenden, afsøgte vi et lille område i yderkanten af fundområdet. Ekstra 88 genstande så dagens lys. Vi var nu oppe på lige omkring 635 fundgenstande som kom direkte fra en vaskeægte nedgravet vikingetidsskat. Sikke et eventyr og jeg går stadig rundt med følelsen af at jeg måske vågner op og det hele bare var en drøm. En særlig tak til mine søde kolleger for deres tålmodighed og tak til lodsejeren og hans konen. Jeg vil også gerne tak til Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland for råd og vejledning og selve udgravningen. Til sidst vil jeg gerne takke for den store hjælp og støtte jeg har fået af mine gode detektorvenner Karsten Sevel, Freddy Arntsen, Thomas Theodor Holst og Grupp Mannerup. Tak for hjælp med billeder, dateringer, afsøgningen osv.. Uden jer, havde det aldrig gået så godt.. Mvh Robert Hemming Poulsen
|
29. Oktober 2015 kl. 01:11
OMØ Skatten Fundet af Robert Hemming Poulsen
Quist
Til identificering (Manglende ID)
Da Robert har haft meget travl så har han ikke fået tid til dette så jeg hjælper ham lige med dette. Han beklager meget og siger der kommer flere fundfoto Omø skatten. Fundhistorie . For at gøre en lang og fantastisk historie lidt kortere. Det hele startede med, at det firma jeg arbejder for, entreprenørfirmaet I. A. Andersen , fik entreprisen på at grave fibernet ned på Omø. Firmaet skulle bruge 6 mand til opgaven, hvoraf en af dem blev mig (heldigvis)! Da arbejdet var tilrettelagt som 4-dages uger med overnatning, tog jeg naturligvis min detektor med, så der var lidt at lave om aftenen efter arbejde. Vi ankom til øen, og i løbet af den første uge havde jeg allerede fået snakket med næsten alle lodsejerne! Dette var nu ikke så mange, da øen er temmelig lille, men de var meget positive, så der var rigeligt jord at gå på med detektoren. Efter et par aftner på nogle forskellige marker var resultatet en smule nedslående. Et par 2 øre og lidt forskelligt af nyere dato, men alt dette skulle hurtigt ændre sig. Mandag den 28. september skulle vi grave fibernet ud til endnu en gård .Vi begyndte gravearbejdet op langs med markvejen og lodsejeren kom selvfølgelig ud for at hilse på. Jeg kom i god snak med ham, og fortalte ham at jeg havde læst at der skulle være fundet en flitsbue fra germansk jernalder i nærheden af hans gård for en del år siden. Det kunne han bekræfte, for det viste sig at være ham som i 1960erne var finderen af buen, da han var i gang med at grave en hegnspæl ned. Stolt tilføjede han, at der skulle ligge både "sølv og guld" på hans mark! Jeg kiggede på ham med store øjne og svarer: ”Hvad siger du?” Han retter så lidt på historien og sagde: ” ja, i hver tilfælde sølv!” Den ældre herre fortalte at han som 15-årig var ude og arbejde i marken, da han fandt en armring i sølv siddende fast i en af harvetænderne. Han huskede helt tydeligt at sølvringen var snoet på en meget speciel måde, som selvfølgelig gjorde mig temmelig nysgerrig! Jeg fortalte ham herefter at jeg gik med metaldetektor i min fritid og spurgte samtidig om jeg kunne få lov til at afsøge hans mark? Lidt tøvede gav han mig lov til at gå en enkelt aften! Efter dagens arbejde gik jeg med min detektor ud på marken, og vandrede rundt i ca. 2 timer uden rigtig at finde noget andet end et par kapsler! Lige som håbet for at finde noget spændende var ved at ebbe ud, fik jeg et godt signal og stødte på en meget interessant mønt med påskriften ”Colonia” på den ene side og et kors på den anden side! Derefter svingede jeg detektoren , og med bankene hjerte hørte jeg signaler over alt!! Jeg bliver simpelthen nød til at nive mig selv i armen for at være sikker på det ikke bare var en drøm! Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nogen tvivl. Jeg var stødt på en vaske ægte vikingetids skat! Da mørket var faldet på og der ikke var mere dagslys tilbage var jeg oppe på 22 genstande. Det var blandede mønter og brudstykker af sølv. Alt dette lå i overfladen, og uden brug af spaden og kun ved hjælp af pinpointeren havde jeg kunne samle alle genstandene op! Dagen efter kontakter jeg museet og fortalte hvad jeg havde fundet! Museet gav mig lov til at gå i yderkanten af fundområdet og tage de ting som lå i overfladen! Herefter gik jeg selvfølgelig ind til lodsejeren og hans kone og fortalte dem om mine vilde oplevelser fra aftenen før! De blev meget glade og syntes, som jeg selv, at det var rigtig spændende. Lodsejeren gav mig lov at fortsætte afsøgningen og jeg gik derefter op på marken fyldt af spænding! Da jeg efter et par timer var oppe på yderligere 52 genstande, stoppede jeg. Nu var jeg oppe på 74 genstande i alt og tænkte jeg hellere lige måtte snakke med museet en gang til, da jeg syntes det var ved at blive lidt for vildt! Der var simpelthen signaler over alt. Vi aftalte at jeg stoppede der og museumsinspektøren ville gå i gang med at søge Kulturstyrelsen om midler til en udgravning hurtigst muligt! Pengene blev bevilget og udgravningen blev fastsat til weekenden 23-25. oktober. Fredag den 23. ankom museumsinspektør Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland og op af dagen kom tre af mine gode detektorvenner som skulle assistere med udgravningen. Vi var alle meget spændt og det var svært at vente til næste dag hvor udgravningen skulle starte. Tankerne for rundt i hovedet på mig, og jeg vidste godt der var mange gode signaler, men hvad var det der lå og ventede på os? Tidligt lørdag morgen kom vi hurtigt ud af fjerene og af sted gik det til fundstedet. Området blev mærket op og efter instrukserne fra Hugo Hvid, gik vi i gang med at afsøge jorden lige så forsigtig. Det væltede mildes talt op af jorden med fantastiske sølvfund. Den ene Harald Blåtand mønt efter den anden, dirhems og andre vikingetidsmønter, masser af brudsølv, små sølvfragmenter, samt dele fra smukke sølvsmykker. Da området var godt afsøgt, blev pløjelaget, under vejledning af museumsinspektøren, lige så forsigtigt fjernet med gravemaskine (gravefører var mig selv) , samtidig med endnu flere genstande dukkede op. Det blev bare ved og ved, som om det ingen ende skulle tage. Søndag eftermiddag var udgravningen slut og vi var nu kommet langt over 530 fantastiske vikingetidsfund. Museumsinspektør Hugo Hvid og mine gode detektorvenner vendte snuden hjemad med trætte og udmattet kroppe. Sikke en weekend. Helt slut var det dog ikke, for her til morgen havde jeg fået en ekstra fridag, og med hjælp af endnu en detektorven, som ikke kunne være med til udgravningen i weekenden, afsøgte vi et lille område i yderkanten af fundområdet. Ekstra 88 genstande så dagens lys. Vi var nu oppe på lige omkring 635 fundgenstande som kom direkte fra en vaskeægte nedgravet vikingetidsskat. Sikke et eventyr og jeg går stadig rundt med følelsen af at jeg måske vågner op og det hele bare var en drøm. En særlig tak til mine søde kolleger for deres tålmodighed og tak til lodsejeren og hans konen. Jeg vil også gerne tak til Hugo Hvid fra Museum Vestsjælland for råd og vejledning og selve udgravningen. Til sidst vil jeg gerne takke for den store hjælp og støtte jeg har fået af mine gode detektorvenner Karsten Sevel, Freddy Arntsen, Thomas Theodor Holst og Grupp Mannerup. Tak for hjælp med billeder, dateringer, afsøgningen osv.. Uden jer, havde det aldrig gået så godt.. Mvh Robert Hemming Poulsen
|
28. Oktober 2015 kl. 23:21
Nogen ide om alder?
johnmoeller
Til identificering (Manglende ID)
|
|
Album links
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 Remender, beslag- Andre fibler
- Fingerbøl, nåle
- Hestesko, stigbøjler, sporer, seletøjsbeslag/ pynt
- Klæde og produktplomber
- Vægtlodder, spillebrikker
- År 800-1240
- Tenvægte/ mankeperler
- Knogler og lign.
- Medaljer og Emblemer
- Seglstamper, signetringe
- Bjælder, klokker
- År 1376 Oluf II-1559 Chr III
- Nøgler, låse, låsebeslag
- Kniv, knivdele, dupsko, økser
- Andre spænder
- Ringe
- År 1559 Fr II-1699 Chr V
- Div. remedier
- Smykkegenstande
- Perler
- Keramik
- År 1699 Fr IV-1766 Fr V
- År 1766 Chr VII-1872 Chr IX
- Skivefibler
- År 1873 Chr IX -
- Fugle, fisk, dyrefibler
Leksikon
 | Metaldetektor |
Dagen i dag i historien
|
Forum
Søg
Hvem er hvor:
